De to store danske vindmølleproducenter arbejder nu med at opstille 10 MW testmøller i Østerild.

Engang hed det det 22 kW så 30 kW og efter flere år 55 kW. Vi var nær grænsen for det mulige. Det var i 1980erne. Men gradvis år for år øgede man vingelængden med en meter. Og samtidig øgedes den årlige kilowatt-time produktion.

Primo 1990 var man nået op på 225 kW og få år efter 600 kW.

Efter årtusindskiftet passerede man 1000 kW eller 1 MW. Og den maksimale vingelængde på 62,5 meter. Det vil sige en rotordiameter på 130 meter. Og tårne op mod 90 meter.

 

Her stod man stille gennem nullerne.

Kun generatorerne udvikledes men fortsat med 61,5 meter vinger.

Glasfiber blev forstærket med kulfiber. Polyester lim med epoxy.

 

Siden har man udviklet længere og længere vinger , så vi i dag passerer de 90 meter i længden. Hvorfor rotordiameteren bliver over 186 meter.

Siemens har udviklet en 93,5 meter vinge og LM Glasfiber en 107 meter vinge.

Vestas/ Mitsubishi Heavy Industries noget tilsvarende Siemens-Gamesa.

 

I Holland opstiller General Elektric Wind en 12 MW vindmølle til næste år med LMs 107 meter vinge. Men der er ingen garanti for at vinger af den længde holder.

De danske vindmølle fabrikker har valgt gradvis at øge vingelængden.

De store spring giver for mange "børnesygdomme".

Så vi skal nok ikke regne med tigerspring fra Halliade 10X fra GE Wind foreløbig.

 

Derimod synes der på sigt flere muligheder i 10 MW konceptet.

 

I november og december opstiller Vestas/Mitsubishi og Siemens-Gamesa nye testmøller i Østerild. Af den såkaldte off-shore størrelse. Med en rotordiameter på omkring 194 meter. Og en omdrejningshastighed på omkring 6 omdrejninger i minuttet.

 

Tunge transporter fra Hanstholm til Østerild vil præge NordThy den næste tid.

 

Ian

Template by JoomlaShine