I 1990erne målte norske biologer pludselig store mængder radioaktiv teknesium 99 i Lofoten.

Hvor kom den 4 gange over grænseværdien i fisk og bunddyr dog fra ? Snart målte man stigende koncentrationer i havstrømme der kom vest om Skotland. Og fokus nærmede sig det Irske Hav.

 

Deroppe i Nordengland lå det tidligere atomkraftværk Windscale med atomindustrier omkring.

Nu var der blevet stille og Windscale havde skiftet navn til Sellarfield.

Industrierne omkring arbejdede nu med at reaktivere brugt atombrændsel til MOX , der så igen kunne bruges i de gamle reaktorer rundt omkring i landet.

Men rensningen og revitalisering af brugte brændselsstave gav samtidig et affaldsproblem , der i stor stil bliver opbevaret i tønder rundt om det gamle atomkraftværk.

Affalds væsker med techesium 99 blev imidlertid pumpet ud i det nærliggende Irske Hav, hvor Golfstrømmen sendte det videre op mod Lofoten langs den norske kyst.

Og derfra videre mod nord til Spidsbergen og via Østgrønland og Island (Danmarks Strædet) ned i Atlanten igen. I målbare doser , der trikkede geigertællerne.

I fisk , rejer og tang ved Lofoten finder man nu teknesium 99 . Så havets fødekæder er blevet slemt belastet.

 

For os er det heldigt at Golfstrømmen løber udenom Vesterhavet (Nordsøen). Kun fisk og bunddyr fanget længere ude kan bekymre.

Englænderne på Sellarfield benægtede længe hårnakket , at de var involveret. Men norske målinger var så afslørende, at man måtte krybe til korset.

I dag er det besluttet at lukke produktionen af MOX på Sellarfield i 2020.

Om man kan tro på det.

 

Og udledningen af teknesium 99 er stoppet.

 

Se også:

https://en.wikipedia.org/wiki/Windscale_fire'

 

https://bellona.no/nyheter/energi/atomkraft/2019-05-sellafield-et-stralende-eksempel

 

https://en.wikipedia.org/wiki/Sellafield

 

Ian

Template by JoomlaShine