Glaubersalt , fixersalt og flere andre salte kan med fordel gemme varme via kemien.

Køkkensalt (natriumchlorid) er hvidt og krystalliseret ligesom sukker , men kan også være flydende ligesom vand ved højere temperaturer.

Vi kalder det stoffers tilstandsformer , når de er faste , flydende eller luftarter (gasser).

Når vand nedkøles dannes der is (fast form ) eller en krystallisation.

 

Når et flydende salt nedkøles , så kan det også krystallisere.

 

At gå fra krystal til flydende form kræver energi.

Den energi udløses igen når temperaturen falder og saltet gen-krystalliserer.

Det kan forsøg med glaubersalt fint vise i et fysiklokale.

 

Glaubersalt og fixersalt er salte af svovlsyre , så man skal ikke lave forsøget ved sofabordet.

 

Når salte bliver flydende siger vi det smelter. Og den energi der skal brugs kalder vi smeltevarme.

Når temperaturen falder og den saltholdige væske stivner igen , frigøres en tilsvarende mængde varme.

 

Glaubersalt smelter ved f.eks. 40 grader (alt efter renhed).Og bliver flydende som vand.

 

I en lagertank kan den nu opvarmes ligesom vand i solfangerlagertanken. Og man kan via en varmeveksler ( et rør) hente varmen hjem.

Men når man så når "smeltepunktet) , så sker der noget.

Pludselig stiger temperaturen hurtigt igen.

Nu udløses den kemisk bundne smeltevarme.

 

En lagertank med glaubersalt kan altså rumme meget mere energi end en solfangerlagertank med vand. ( husk familie med svovlsyre = aggressiv væske).

Og vi har varmeenergi koncentreret på mindre plads.

 

Men der er til gengæld flere problemer med processen end som så.

Og visse salte bliver dovne efter få op og af ladninger.

Dertil kommer energioverførslen, hvor lag på varmeveksleren kan isolerer fra væsken. Eller hvor krystallisationen først starter ved meget lavere temperaturer.

 

Ikke desto mindre så vil vi om nogle år nok se forskellige saltlagringer i forbindelse med at gemme varme. Teknologien er fortsat ikke færdigudviklet.

 

Ian

 

Template by JoomlaShine