I 1975 kunne man ikke købe vinger til vindmøller , så de blev bygget stykvis i garagen.

Men så kom Tvind på banen med små glasfibervinger, der blev bygget udfra en hovedbjælke og 2 sammenlimede skaller med en cirkulær rod. Og snart kom der flere kopier på markedet.

Nåleøjet med at skaffe vinger til den selvbyggde vindmølle synes løst.

Og en 5 meter vinge fra bl.a Økær ved Viborg overtog lige så stille 22 kW vindmøllekonceptet.

 

Glasfiber vinger opbygget i en form kunne serieproduceres. I modsætning til vinger med hoved limtræsbjælke spanter og krydsfineroverflade.

Og flere aktører begyndte med små produktioner.

Men mere vi have mere.

 

Også 30 kW generatorer kunne drives af de 5 meter lange vinger , men så heller ikke mere.

Behovet for længere vinger pressede sig på.

Vingeroden var allerede blevet dansk standart , som tydeligvis blev kopieret i udlandet.

En 22 til 30 kW vindmølle på 12 meter tårn kørte man langt for at se.

 

Problemet med glasfibervingen er at den snor sig udefter. Så man kan udnytte vinden optimalt.

Så hvis man satte et et meter langt rør i roden og øgede vingelængden til 6 meter, så trak vingespidsen nok fint mens resten af vinge "smiget" ikke var optimalt.

Men der kom snart vindmøller på 37 kW med 6 meter forlængede vinger.

 

Og kort tid efter producerede man en 7½ meter vinge til en 55 kW vindmølle, men så kunne de nok ikke blive meget større. De 7½ meter holdt sig længe og der kom mange 55 kW vindmøller på markedet. Op nær 8 forskellige fabrikanter.

Og man eksporterede endda møller til Californien.

 

Men mere vil have mere, så man forlængede 7½ meter vingen med et kraftigt et meter lang forlængerrør. Og en 75 kW generator.

Året efter kom der glasfibervinger på omkring 8½ meter , men allerede da kom der nye med yderligere en meter , så 9 meter vingen så dagens lys og 100 kW møllen lyste op på bakkerne.

 

Og så kom der nye vingeforme med vinger i 9 meters længde.

Året efter forlængede man med nye vingeforlængere. Og 150 KW møllerne kom.

Indtil næste stop ved 200 og 225 KW , hvor der igen blev et ophold.

 

Og siden igen vingeforlængere og vingeforlængere. 225 kW blev til 400 kW og 600 kW , så vi snart kom op på 1 megawatt. Grænsen lå på vinger på 62,5 meter længe.

I dag er vi oppe omkring 90 meter med enkelte på 107 meter.

 

Jo længere vinger des større gear og generatorer. Så i takt med større og større prototyper måtte man serieproducere større og større gear og generatorer. Noget der dengang var specialbestillinger til en høj pris. Serieproduktion gjorde det billigere.

 

Indtil vi i dag har mangepolede generatorer og store møller uden gear.

 

Ian

Template by JoomlaShine