Lyn opstår i vores del af verdenen i specielle Cumulus Nimbus skyer eller koldfronter.

Så på bagsiden af passerende lavtryk kan man forvente lyn og torden. Eller kun ganske få timer om året. Så hvis det var muligt at tæmme de store elektriske udladninger , så ville det ikke være ret længe ad gangen.

 

I en række lande ser man også tordenvejr op ad bjergrygge. Og det næsten hver dag. Og derudover er der sporadiske varmetordenvejrsskyer specielt over troperne og om sommeren over Midteuropa.

Så det har ført til "opfindelsen" af en speciel turbine, der indkapsler "tordenvejret".

Den er dog aldrig blevet bygget.

 

Her var ideen at udnytte de kraftige opadgående vinde i en tordenvejrssky og samtidig tappe den statiske elektricitet(lyn) med store metalgitre.

 

Problemet er naturligvis størrelsen af et cirkulært telt, der svæver ned fra 10 kilometers højde. Og sidenhen placeringen af vandret liggende vindmøller indeni.

 

Og dertil antenner der skal fange elektriciteten.

 

Men man glemmer at elektricitet består udover volt også af ampere og ikke mindst watt.

Et lyn kan være på flere hundrede volt men næsten ingen ampere. Og så varer udladningen få sekunder. Så i watt er der ikke nær det som lynnedslag ofte indikerer.

Watt er lig med volt gange ampere.

 

Statisk elektricitet , der giver stød på bildøre og som samler nullermænd under sengen, her ikke denenergimængde der gør det interessant at udnytte fænomenet.

Den game amerikanske præsident Benjamin Franklin hængte kasedrager op i skyerne , som var forbundet ned til hans vindueskarm med kobbertråd.

I virkeligheden et livsfarligt eksperiment.

 

Benjamin Franklin opfandt lynaflederen.

Han boede på Den amerikanske Østkyst, hvor vejret tit animerede til lyn og torden.

Det var før man fik elektricitet i huse og industri.

 

Lyn tillægges derfor ingen effekt.

 

Ian

Template by JoomlaShine