Built with JSN PowerAdminBuilt with JSN PowerAdmin

 

See other templatesSee other templates

 

 

Med klima som brækjern tegner der sig større politisk støtte til brændselsceller og brint.

 

Og rigtigt er det , at med brint som brændstof får man ikke CO2 men H2O. Så hvis en overgang til et brintsamfund lå lige for, så "kan alle jo se, at det er løsningen".

Brint fremstilles af rent ferskvand i et vandsønderdelings apparat altså via elektrolyse. Det koster en masse energi , der eventuelt kan skaffes via vandkraft eller vindkraft.

Men der tabes samtidig over halvdelen af den tilførte energi.

50 procent bliver til varme, der kan tilkobles opvarmning. 25 procent bliver til ilt , der lukkes ud i den omgivende luft og 25 procent bliver til brint. Så 100 procent elektricitet bliver til 25 procent brint. Og det er et alt for stort tab.

Når ilt og brint brænder dannes der vand. Og når man sønderdeler vand skal der bruges lige så meget energi som der udvikledes ved "branden".

Forskningen går så ud på at sønderdele vand på en energi-billigere måde. F.eks. med enzymer. Men der har kun været negative resultater.

Til gengæld får man masser af forsknings penge i både Danmark og vore nabolande. Hvilket er ret besynderligt. Da elektrolyse af vand er veldokumenteret.

Brint er det mindste grundstof. Hvorfor det fiser ud af næsten alle pakninger. Og er derfor besværligt at opbevare. Det kan løses ved at bruge kryogeniske midler , hvor man bruger ekstrem kulde og højt tryk. Flydende brint koster derfor rigtigt meget energi at producere.

I stedet parer man brint med kuldioxid og producerer metanol (træsprit). CO2en får man fra elværksrøg eller cementfabrikker. Findes også i biogas og i luft fra ølbrygning.

Brændselsceller kan bruge både ren brint og metanol . Og brændselceller kan producere elektricitet, der igen kan drive en bil. Så en brændselscellebil er altså også en elbil.

Brint kan også optages i metalhydrider indlagt i en tryktank. Og jo varmere tanken bliver des mere brint kan der frigøres.

Udviklingen af brint som brændstof kræver derfor også let adgang til brinten. Det sker i en række lande med brinttankstationer. I Danmark er der få , mens der er over 100 i Japan.

I Norden har Sverige været foran på Vätegas i mange år. Hvor det tidligere var bilfabrikken Saab , der bevilgede forskningspenge. Men det blev pludselig stoppet i midten af 1970erne.

Og sådan er det gået mange steder. stop-go" , stop -go .

Potentialet er givetvis stort , men behovet i øjeblikket er lille. Sålænge der er olie nok.

Se også:

https://www.nyteknik.se/opinion/vatgasen-ar-vard-en-offensiv-satsning-6956246

Ian

Dagens vits

Lille Per til sin storesøster... - Snøft snøft, jeg kom til at tabe min sparegris og nu er den gået i stykker. - Så, så...du må da godt putte pengene i min i stedet.
Nive info
Gå til toppen