Varmt vand fra solen sparer energi.

En solfanger omsætter solens stråling til varme.

Selvom ikke alle solstråler omsættes kan en

sort overflade snuppe det meste.

Sort transformerer UV lys til varme.

Og UV lys indeholder mest energi.

I 1973 brugte man radiatorplader malet med sort

mat tavle lak. Siden kom der sunstrips . Og

siden igen vakuumrør.

Alle typer har deres fordele og ulemper, men

kan fint give varmt vand i halvåret.

De første solfangere var altså pladesolfangere.

Nogle af stålplade , andre af aluminium og

de dyreste af kobber.

Man brugte vand med glykol eller tynd olie

til at flytte varmen fra taget til solfanger

lager tanken. Rent vand var bedst, men

det fryser jo om efteråret. Og så springer

rørene.

Olie var dårligst, men nødvendig på anlæg

med aluminium plader. Så den type er

efterhånden udfaset.

Pladesolfangere kan altså holde til frost,

hvis væsken er forstærket med glykol.

Også vakuum solfangere bruger vand/ glykol.

En pladesolfanger kan brugs som energifanger

tilsluttet en varmepumpe. Og dermed udvide

driftsperioden.

En vacuumsolfanger kan ikke fungere sammen

med en varmepumpe.

Til gengæld kan typen yde højere temperaturer

i sommerhalvåret.

Der skal bruges omkring 2 m2 solfanger per

person i husstanden til det varme vand. Og

endnu flere hvis man også vil tilgodese sin

gulvvarme.

Bedst hvis solfangeren vender mod syd.

Og det er ligegyldig hvilken type.

En pladesolfanger kan yde omkring 400 kWh

energi per m2 per år.

En vacuumsolfanger omkring 500 kWh alt

efter orienteringen og skygge fra træer..

Ian