Når det sorterede hober sig op.

Politisk er det fint at man øger genbrug , men.

Det genbrugte skal enten recirkuleres eller ophugges

i deres oprindelige bestanddele. Og her kniber det

med statens interesse.

Under Augen havde vi 8 papirfabrikker , der brugte

de indsamlede aviser. I dag ender det enten i udlandet

eller bliver brændt.

Det kunne jo være at Staten gik forrest og etablerede

en organisation , der udviklede metoder og systemer.

Så samfundets grønne profil kom til syne.

En bil består af metaller, legeringer og plastic.

Det hele preses sammen i en blok og sendes ud af

landet. Det kunne splittes ad i jern, kobber,messing,

stål o.s.v.

Men det sker bare ikke her.

Så kunne man bygge nyt af bestanddelene.

Nu får man blandede metaller. I stedet for rene.

Også plastic har man store problemer med.

Og ender det i restaffald.

Det kunne sorteres, knuses og granuleres.

Sidst er kommet at man skal sortere tøj.

I bomuld, uld, neylon , reyon o.s.v.

Men ingen planer om at udnytte råvaren.

Vi står med andre ord med "Genbrug uden mål".

Der er behov for et værn , som kan gennemføre

hele processen.

Og etablere de arbejdspladser og maskiner som

kan håndtere fremtiden.

Ian