Built with JSN PowerAdminBuilt with JSN PowerAdmin

 

See other templatesSee other templates

 

Elektrificering af togstrækninger uden el griber nu mere og mere om sig.

 

I områder uden køreledninger hvor dieseltog og tidligere damptog opbyggede togdriften i Danmark står man i dag i valget mellem busdrift (nedlagte spor) og nye køreledninger til eldrift. Det sidste er den dyre løsning, der kun er rentabel i tættere befolkede områder.

Derfor er den tredie løsning måske ikke så dum med batteridrift som alternativ. For her har vi jo i forvejen en masse vindmøller der billigt kunne levere den nødvendige kraft. Så hvorfor ikke ombygge Thybanen til testbane for batteridrift ?

Afstanden mellem Struer og Thisted er jo ikke længere end lettere motortog kunne ombygges til batteridrift. Og skal batterimængden reduceres, så kunne der være ladestrækninger undervejs.

Togene i hele Vestjylland kører for den sags skyld aldrig med fuld læs , så andre strækninger kunne være ligeså interessante. Og måske driftsøkonomisk mere fordelagtige som batteridrift eller hybrid togdrift kunne være.

Det hele bunder i om Folketinget ønsker banestrækninger hvor man tester fremtidens muligheder. For der tilsyneladende ingen mangel på penge, når anlæg skal bygges østpå.

Og her kunne man nøjes med enkelte tog.

Batterier er tunge men det er damptog også , så skinnerne kan let bære den supplerende vægt.

Og lader man korte strækninger før og efter stationerne være almindeligt elektriske, så kunne togene lade op ved passage af hver station. Og elledningerne væk fra stationen kunne være med til at gen-accelere togene ved afgang , så skal batterierne kun tage sig af den almindelige rullemodstand ude på strækningen.

Men det er jo nok for kompliceret for de DJØFFer der har sat sig på stolene.

Så batteridrift kommer vi nok til at se hinsides Hjerl Hede og Ejderen.

Ian

Dagens vits

Lille Per til sin storesøster... - Snøft snøft, jeg kom til at tabe min sparegris og nu er den gået i stykker. - Så, så...du må da godt putte pengene i min i stedet.
Nive info
Gå til toppen