I gamle dage opvarmede man kul i gasværker , den teknik bruges kun i udlandet.

I princippet afgiver al organisk materiale gas , når det varmes højt nok op.

Under krigen brugte man gen gas fra en lukket beholder bag på bilen , hvori der lå brænde som ulmede. Gassen kunne erstatte benzin, men var trods alt ikke særlig god.

Føreren skulle ud og fyre op gang på gang.

 

I gasværker for 50 år siden opvarmede man kul, der afgav bygas til forbrugerne.

Slaggen indeholdt fortsat energi og kaldtes for koks.

På samme måde kan træ, halm og affald forgasses med en slagge tilbage.

Smede brugte slaggen i deres esser (når de opvarmede jern f.eks. til hestesko.

 

Det er altså et spørgsmål om høj nok temperatur og et kulstofrigt materiale.

Hvorfra der vil komme en gas ( fortrinsvis methan) og en slagge.

Man kan f.eks. varme affaldsplastic op på samme måde.

 

Gas fra biogasanlæg er også methan , men det udvikles udfra en anden proces.

Dog i et lukket rum uden ilt. Men ved lavere temperatur ( enten omrking 30 grader eller omkring 55 grader) Også kaldt mesofil eller termofil).

 

Når en halmballe brænder så er det gassen , der brænder. Idet brændbare masser afgiver gas når den f.eks. gløder. Det er altså ikke halmen , kullet, træet eller lignende der brænder men gasser der bobler ud når temperaturen er høj nok.

 

Smider man vand på gløder, så spaltes vand i ilt og brint. Brint er igen brændbar.

Så i bygasværker smider man vand på gløderne og får ekstra brint. Så bygas består af brint og methan.

 

Naturgas består mest af methan.

Biogas kan forbedres med brint og så pumpes ind i gasrørene.

 

Så gas er mange ting alt efter hvilken basis man omdanner til gas.

 

Ian

JSN Shine is designed by JoomlaShine.com | powered by JSN Sun Framework