Med stor byggeaktivitet i Østeuropa og Østen strammer regimer deres image og viser økonomisk potentiale , som vil give et energioverskud , hvis det hele falder i hak.

Men der er bare et problem, hvor vil man skaffe uran og plutonium nok til den kommende ekspansion. Og for ikke at sige det fremadrettede årlige brændstof.

For nok kan man bygge mange pyramider af sten og store beton atomkraft værker , men hvis man ingenting har at putte ind i dem. For når uran er brugt, så er der bare ikke mere.

De kendte formationer og mineområder indeholder nemlig ikke så meget. Og påstande om at havet indeholder masser af uran atomer er nok rigtig , men ikke og aldrig indsamlet.

Så er der måske noget på bunden de store oceaner ? Eller ude i rummet på asteroider eller lignende. Men det kan man ikke satse milliarder på i længden.

Uranproblemet eller det berigede uran ( plutonium) står skarpere og skarpere.

Prisen på uran bliver næppe lavere. Med mindre man skrotter alverdens atomvåben for en periode. Men det tror de regimer der bygger nok heller ikke på.

Miner i Australien og central Afrika vil skulle forsyne de 630 atomreaktorer de næste 60 år med mindre der findes andre løsninger . Og det tyder der ikke på.

Så vil den æra dø ud af mangel på brændselspiller.

Det er derfor vigtigt at VE i samme periode viser ny potens og nye veje.

Ian