Built with JSN PowerAdminBuilt with JSN PowerAdmin

 

See other templatesSee other templates

 


Et tyngdepunkt er der hvor tyngdekraften trækker mest.


Ved roterende maskiner vil tyngdepunktet hele tiden flytte sig. Og når noget bevæger sig begynder det at rokke. Tyngdepunktsvandringer i vinger giver altså uhensigtsmæssige op og nedgående bevægelser i vindmøllevinger.

Ved en to vinget vindmølle , der står lodret vil tyngdepunktet være over hovedakslen. Står de samme vinger vandret, vil der opstå et tyngdepunkt midt ude i hver vinge.
Under rotation vil tyngdepunktet altså skiftevis være over akslen og så ude i vingen.
Ved vandret er der 2 nye tyngdepunkter. Et ud til hver side.

Tyngdekraften virker nedad på begge vinger. Så når den roterer opad, så trykker tyngdekraften vingen nedad. Og når den er på vej rundt trækkes vingen igen nedad men nu til den anden side.
Vingerne brækkes derfor i roden af tyngdekraften under rotation.

I 1970erne brækkede flere vinger i roden på grund af tyngdepunktsvandringer.
Det imødegik man med ekstra glasfiberforstærkninger og glasfiberbandager.
Men det var ligesom ikke nok. Så svaret var en trevinget vindmølle, hvor tyngdevandringen bliver en del mindre. I udlandet kaldte man det for "the dansih consept".
Og det har været god latin lige siden.

Næsten alle møller i verden har nu 3 vinger. En undtagelse er Envision møllen i Thyborøn.
Her stabiliserer man vingerne ved at gøre den inderste halvdel stiv.

Havarier skete i 1980erne næsten altid i svag vind, hvor vingen roterede langsomt og derfor rokkede mere end normalt.
I dag hvor man har endnu nstærkere lime og kulfiber sker det sjældent.

Tyngdepunktsvandringer er generelt for alle vindmøllevinger.

Ian

Dagens vits

Med tårerne trillende nedad kinderne fortalte lille Peter sin børnehavelærerinde, at der kun var et par gummistøvler tilbage i garderobeskabet, og det var ikke hans.
Nive info
Gå til toppen