Siden energikrisen i 1973 er der kommet mange forskellige bud på vindkraft.

I 1930erne var det modstandsmøller som Savonius rotorer (bedemøller) ,vindroser , klapsejlere der var inde i varmen. Siden kom der små vakuummøller (batteriladere) , der langsomt blev større og større. Konceptet er det p.t. dominerende design.

 

Men der var også andre design som Darriux møllerne , roterende rørtårne og lignende. Metoder til at hente bevægelsesenergien (Den kinetiske Energi) ud af vinden.

Og havde vakuum mølle konceptet eller hurtigløberen som den blev kaldt i 1950erne ikke vundet kapløbet, ja, så var vi næppe førende i DK.

 

En interessant angrebsvinkel var ideen om at trække bevægelsesenergien ud af vinden over ioniseret luft. Hvor luften kan blive elektrisk og derigennem skulle kunne inducere elektrisk energi uden bevægelige dele. ( Metoden har ikke fundet støtte).

Når gennembruddet kommer , så vil den nuværende mekaniske vindmølletype sandsynligvis blive udkonkurreret. For hele tiden vil der i udviklingens navn ske udskiftninger , hvis nye og anderledes ideer kan yde mere og billigere.

 

Tænk på springet fra vindroser , som roterer 2½ gange vindens hastighed. Og vores nuværende koncept med hurtigløberen der roterer med 7 til 9 gange vindens hastighed.

 

Og tænk på at hurtigløberen producerer mest på den yderste trediedel af vingen. Så der er god plads til forbedringer.

 

Eller det store varmetab fra gear og generator der ikke bruges til noget.

 

Vindkraft indenfor vedvarende energi , der skulle have været udviklet på Risø blev mest til en maksimering af det eksisterende koncept. Udvikling af nye ideer har der tilsyneladende ikke været behov for eller penge til. Udover at gøre store møller større. Hvilket er fint nok men nok ikke rykker i forhold til hvad der sker i fremtiden.

 

Man kan tale om perioder for produktion af elektricitet fra kul , dieselolie, vind , sol , affalds forbrænding ,atomkraft, vandkraft og naturgas. Nogle steder går det godt andre afvikler.

Nogle lande hænger på et koncept andre fortsætter udvikligen.

 

Ian