Når solen står højest på himlen så har vi sommer og max. indstråling.

Det kan så trække energi via solceller og eller solfangere, som så sparer CO2 og penge til varmt vand og elektricitet. Men man får ikke begge dele fra det samme anlæg. Så skal man udnytte solen så kræver det investering og faciliteter til at stille anlæggene på.

 

Den højeste energiform hedder elektricitet og den laveste hedder varme. Så det kræver mest at producere elektricitet. Helt nøjagtigt får man p.t. 125 kWh per kvadratmeter ud af solceller og 500 kWh varme ud af solfangere. Altså en forskel på en til fire.

Så produktion af varmt vand med solceller er ikke rentabelt. Det er det derimod med solfangere, hvor solen opvarmer vandet direkte.

 

Ja, men solen skinner da hele året !

Det er rigtigt. Solen skinner mest om sommeren. Resten af året hæmmes indstrålingen af skyer der kommer og går. Så anlæggene skal helst også kunne trække energi udenfor sommeren.

Og det kræver så , at de kan fange energien , når den er der.

 

En solfanger kører derfor udenfor sæsonen (4 mdr. sommer) kun når solen skinner og slukker når det er overskyet og nat. Ellers ville man pumpe en masse energi op på taget udenfor indstrålingstiden. Derudover gemmer man den hentede energi i en lagertank. Der alt efter størrelse, solfangerarealet og husstandens forbrug kan give varmt vand i forårs og efterårsmåneder også.

Men nu er det ikke 100 procent sol , men supplerende energi fra solen.

En solfanger skal altså have en back up udenfor de gode 4 måneder. Og det kan være en elektrisk dyppekoger, (varmepatron) ,et oliefyr eller anden energienhed.

 

Til et sådant varmt vands anlæg behøver man omkring 9 kvadratmeter vandbårent sol på taget.

 

Når det kommer til elektricitet bruger man de noget dyrere solceller. Der skal kunne matche et et almindeligt elforbrug på 4000 kWh. Og det vil så kræve 32 kvadratmeter sydvendt tagflade.

Hvoraf de fleste anlæg er nettilsluttede via en inverter.

Her kræves en aftale med elselskabet både om tilslutning og afregning før man kan sige noget om den endelige økonomi.

I gamle dage kunne man bruge lysnettet som batteri , hvorfra man ligesom i en bank kunne indsætte og udtrække sit tilgodehavende kWh efter kWh.

Det kan man ikke mere.

Elselskaberne vil have fuld tarif for leveringer udenfor indstrålingstiden.

Det vil sige når det er nat , vinter og overskyet .

Mange har derfor flere kvadratmeter solceller på taget , så de er bedre forsynet.

 

Solfangere og solpaneler kan holde i mange år . Der er få bevægelige dele . Og ikke nær så megen service som til vindmøller, men de dækker altså bedst i sommerhalvåret. Hvorimod en noget dyrere husstandsmølle kører hele året (når det blæser).

 

Bor du ude i det fri er det fint med flere forskellige VE systemer . Men det kræver en systematisk tilgang ved rækkefølgen af anskaffelserne og måden man gør det på .

 

Se f.eks. også:

https://santanderconsumer.dk/magasinet/bolig/solfanger-eller-solceller-hvad-skal-jeg-vaelge/

 

https://www.varmtvandfrasolen.dk/blog/59_solvarme-eller-solceller.html

 

 

 

Ian

 

JSN Shine is designed by JoomlaShine.com | powered by JSN Sun Framework