Omsmeltning af metaller sker i dag så langt borte som Kina, hvor skrot fra Europa genanvendes.

Hver gang et skib, en bil eller andet ophugges så forsvinder der råstoffer ud af EU området. Og på et tidspunkt vil al metal der i tidens løb er udvundet via minedrift endt på den anden side af jorden. Hvor man sorterer og renser materialet og genanvender det i industrien.

Man kan sige at vi sælger ud af vore råstoffer og køber noget tilbage for nye høje priser. det burde være omvendt , at det var os der udnyttede vore egne ressourcer og skorede merværdien.

Nu går både ressourcerne , arbejdspladserne og fortjenesten ud af landet.

I dag , hvor robotter og nyere teknologi kan udføre hvad der ellers krævede 1000 vis af hænder til , så vil genanvendelse af metal sagtens kunne ske her hos os. Og ikke bare metal , alt muligt sorteret materiale vil kunne revitaliseres og genanvendes . Her tænker man på plast, papir ,træ o.m.m.

Det er bare spørgsmålet, hvem der skal have opgaven , arbejdet og fortjenesten. Ligesom det snart også bliver et spørgsmål , hvem der kan få rådigheden over råstofferne .

Store mængder af grove strukturer lader sig selvfølgelig genanvende. Så når skibe ophugges på strandene i Kina og Pakistan så er det mest jern og stål i rå barrer. der siden ender som vindmølletårne i Nordsøen og jernbaneskinner i udlandet.

Siden er indsamlede øldåser endt i recirkulering. Dog uden at merværdien ender her i landet.

Det eneste der ender her er "søppel" (køkkenaffald) fra London i vore kraftværmeforbrændinger. Og det må siges at være påvert.

Systematiserede man recirkulation , så ville ren kobber, ren messing,ren støbejern , ren aluminium kunne komme ud

fra moderne bearbejdning af blandede materialer. Metaller der kunne være lige så gode som de var hentet i grundfjeldet.

Der er kun brug for en ny ressource stærk organisation , på linie med andre systemer som kommunekemi og lignende. Alt skal jo ikke klippes ud af et liberalt kludetæppe , hvis man tænker sig velfærdsstaten fortsætte i fremtiden.

Engang havde man Kryolitselskabet Øresund, der ejede flere forskellige firmaer og staten var storaktionær . Vi har nok brug for en lignende struktur der samler genbrug og recirkulering.

Tanken er ikke anderledes end da man skabte ØK , DFDS, Sukkerfabrikkerne og meget mere i 1920erne. 2020 bør være den nye vej til fremdrift og ekspansion.

Ian