Teknikken i det billigste energilager benyttes åbenbart kun i udlandet.

I Hamburg op ad Elmen med 100 meters faldhøjde ligger et pumpekraftværk fra 1956erne. Det kunne ligesom nødstrømsanlæg koble op på nettet med sekunders varsel, men blev brugt til at forsyne forbrugerne i "rush hour" ved 8 tiden om morgenen og ved fyraftenstid , hvor belastningen er størst.

 

Stedet ligner en indhegnet fodboldbane på toppen af en mindre bakke. Nøjagtig samme typer bakker som vi har masser af langs øst Jyllands israndslinier .

I Hamburg , hvor elværkerne alligevel kører om natten men forbruget er lavt kunne man se fidusen i at pumpe vand op fra Elben, når strømmen var billig.

 

Klokken 7 til 9 om morgenen kunne man vende anlægget og bruge vandets faldhøjde til at generere mere elektricitet. Vel at mærke til den aller dyreste takst.

Så billig natstrøm bliver til dyr dagstrøm.

Eller elværket får 3 gange så meget for investeringen i pumpekraft batteriet.

 

Nu er de tyske kulværker på retur og i stedet har vindmøller og atomkraft overtaget anlægget i Geest Hacht ( på nordsiden af Elben lige syd for Hamburg).

Og siden 1956 er der opført utallige pumpekraftværker i Tyskland. Endda meget store anlæg.

Der kan man gemme overskudsstrøm fra vindmøller og tjene penge fordi man har trible tariffer.

Altså betaler høje priser når forbruget er stort og lavere priser om natten.

Det må samtidig give meget store CO2 besparelser.

 

På Færøerne opfører man p.t. et større pumpekraftværk. Ligesom ideen har bredt sig langt ud over Europa. Kun i Danmark ser man ingen initiativer.

 

Ian