Solfangere, oliefyr, varmtvandsbeholdere, varmepumperog combi anlæg bruger det.

Man holder to væsker adskilt og dog kan energien overføres. Men der er også problemer.

I meget store solaranlæg bruger man flydende natrium i det ene rør og vand udenom. Problemet er bare at natrium i vand straks udvikler brint og eksploderer. Men natrium bruges alligevel fordi det er flydende fra 99 grader til nær 600 grader. Så det kan hente varme fra store temperaturområder.

 

Og er temperaturen højere end 100 grader så koger vand og danner damp under højt tryk.

Så hvis man henter f.eks. 300 grader ned fra fokuserende solfangere, så har man damp til en dampmaskine og kan lave strøm.

 

I almindelige solfangere arbejder man imidlertid mellem 20 og 70 grader. Så natrium vil være stivnet, mens vand er flydende. Og det bruger man i solfangerlagertanke hvor man har en kreds med solfangervæske , der cirkulerer op på taget. Og en lagertank med brugsvand, der både kan lave varmt vand og cirkulerer i radiatorerne.

Første problem er at der ingen varme overføres når begge sider af spiralen eller varmeveksler pladerne har samme temperatur. Hvorimod der overføres energi når der er forskel fra den ene side til den anden. Så er vandet 45 grader som kommer ned fra absorberen på taget og solfangerlagertanken 45 grader, så sker der ingenting.

Derfor kører solfanger kredsen med en differens styring, der først tænder for pumpen , når der er 5 eller 7 graders forskel. (plus grader forstås).

Bliver det koldere så kører pumpen ikke.

 

Andet problem det er tykkelsen af rør eller varmevekslerplader, der naturligvis er mest effektive når de er papirtynde, men så samtidig hurtig tærer op. Så levetiden på spiral eller plader er altså styret af tykkelse og metalmateriale.

Mange varmespiraler er af aluminium , kobber eller rustfri stål . Det ene dyrere end det andet. Pladerne i varmevekslerne er normalt af stål. De er til gengæld boltet sammen i flere lag med en større pakning imellem. Den pakning kan blive utæt ved udtørring. (så det er ikke alle gamle varmevekslere der er lige gode).

 

Pladevarmevekslere fylder ikke så meget om spiralerne i tanke. Nogle tanke er kappebeholdere . Her virker kappen som veksler.

 

Og så er der hele isolationen omkring beholdere og vekslere , Den opsamlede energi skulle jo helst ikke stråle ud . Så tankene er ofte godt isolerede med bl.a. polyureathane skum eller lignende.

 

Halmfyr , stokerfyr, solfangere og varmepumper bruger buffertanke , hvor der indgår enten spiraler eller pladevekslere. Ligesom minikraftvarme motorer henter energien ud af olie,kølevand og udstødning.

 

Ian

JSN Shine is designed by JoomlaShine.com | powered by JSN Sun Framework