kul, petrolium, olie,elektricitet m.v.

Gennem tiderne er adgangen til energi vejen til civilisation.

For 100 år siden var kul vejen til dampkraft og derfra fabrikker

og skibe. Englænderne lagde med faste mellemrum depoter

overalt på kloden. Og kunne derefter beherske og herske.

 

Vi kender depoterne gennem Middelhavet som Gibraltar,

Malta, Cypern og Ægypten.

Og gennem Rødehavet over Aden til Ceylon, Singapore og

Hong Kong.

 

Siden blev det dominansen af oliekilder og raffinaderier der

bestemte og udviklede verden.

 

I dag ser vi at udbredelsen af elektricitet er gået hen og blevet

en nøglefaktor for livsvilkårene.

Når krig så lammer kul , olie og nu elektricitet så falder det hele

utroligt let. Hvor ingen lys, ingen varme ingen transport bliver

resultatet.

 

Jo mere man koncentrerer sig om en energiform des mere sårbar

bliver samfundet i krisetider.

Salget af de danske elværker i 2001 må karakteriseres Som svar på:

landsskadelig virksomhed. Nu står vi med koncentrerede systemer

og er blevet stærkt afhængige af leverancer.

 

Indenfor VE har vi set en stor udvikling , men ikke hen mod at

de enkelte egne kan klare sig selv. Var husstandsmøller i stedet

fornormen kunne vi klare meget mere.

Og byggede vi anlæg der sugede varmen op fra dybet ville

situationen blive anderledes .

Men nu må vi hoppe fra tue til tue.

 

Energi er blevet et våben, som man ikke kan se bort fra.

 

Ian