Planter, træer , solfangere, solceller får samme mængde kWh per kvadratmeter.

Vi lærer i fysik af man ikke kan fordoble energien. F.eks. i en transformator, hvor energi primær er lig med energi sekundær minus lidt tab.

Og vi lærer at omdanner vi DC til AC så er der tab. Der kommer altså ikke det dobbelte ud.

Så når solen skinner på jorden og planter gror, så tilføres alle planter på lokaliteten det samme energi. Og derfor må tilvæksten i en skov eller fra en kornmark være ret ens. Med mindre der er komplicerede processer involveret (altså tab).

 

Som f.eks. frugt som bær og korn. Mens strå og græs kan sammenlignes med ved på træer.

 

Energien per kvadratmeter er så også forskellig fra breddegrad til breddegrad.

Der er mere energi i Middelhavsområdet, hvorfor vi får frugter fra mere energikrævende planter fra Sydeuropa. Og en anden lags enegi nord for Polarcirklen , hvor der godt nok er 24 timers sol om sommeren. Men den er ikke så kraftig.

 

Ananas dyrkes i subtroperne på friland . Og ikke i Danmark .

Hvorfor tilvæksten i de varme lande er større end hos os.

Der er ligefrem en nordgrænse for planter. Det er først de sidste 20 år man har dyrket sorter af mejs så nordligt som her.

Så den grønne revolution er afhængig af tilførslen af energi.

 

Da Klosterheden Plantage blev plantet blev der så meget læ i Struer , at man kunne avle frugt træer. De 2 grader ekstra var nok. Så energien , skal bindes lokalt og ikke blæse væk.

 

Indfanget energi i f.eks. et drivhus kan altså fremme tilvæksten, men den øger ikke det indkomne .

Skyer, tåge,havgus og andet i luften snupper en del af solenergien. Så mange steder får man mindre end breddegraden tiltænker.

 

Planter og træer på deres nordgrænse yder mest i forhold til normalen.

F.eks. er raps på nordgrænsen i Danmark , mens man dyrker ryps i Sverige, der er mere hårdfør.

Og kun har frugttræer i Norge i særligt beskyttede dale.

 

Så energi fra solen er en hel videnskab for sig.

Hvorfor solfangere yder forskelligt på forskellige breddegrader.

 

Ian