Hvordan udnytter man bedst et anlæg?

Oprindelig kunne man "pumpe" al elektricitets overskuddet ind på lysnettet . Og siden "tappe" sit indestående på kontoen. Den 31 december blev regnskabet gjort op og man betalte differencen.

Hvorefter man startede på en frisk.

 

Men af mærkelige grunde ville man politisk ikke fortsætte med den ordning. Det gav ellers samfundet flere fordele end ejeren. Siden er der kommet flere forskellige afregningsformer, hvor man i dag skal betale fuld pris for al strøm hentet fra lysnettet , mens man samtidig bruger hvad solpanelerne producerer. Overskuddet afregnes med meget meget lav afregning.

Så alt i alt . De der investerede i solpanel anlæg til dækning af deres elforbrug, har i stor stil investeret på falske præmisser , da økonomien i anlægget nu er meget dårligere

Det betyder at tilbagebetalingstiden ikke er 11 år men nærmere det dobbelte. Og det kun hvis man selv udnytter produktionen så meget som muligt.

 

Et normalt anlæg ligger på omkring 20 paneler på et sydvendt tag, der alt efter placering, skyggeforhold ,hældning vil yde mellem 6 og 8 kW over året. med ingenting om vinteren , 3 kW om foråret, 8 kW om sommeren og 3 kW om efteråret.

Så ved at nulstille afregningen 1.januar er det op ad bakke med opsparingen efter gammel ordning.

Hvorfor man dengang betalte fuld pris for det meste af strømmen i januar til april.

Nu er det op samlet time for time.

 

Så jo mere man kan bruge selv des bedre.

Elværkernes bedste kunder er dybfrysere, varmepumper og køleskabe, der hele døgnet tænder og slukker regelmæssigt. Så det burde også være solpanel anlæggets bedste kunder.

Løs vægt i elforbruget er lys , køkkenmaskiner, støvsugere , strygejern ,varmeblæsere, TV og radio. Her trækker man i snit 2000 kWh om året. Hvoraf de 1000 kW går til lys.

 

Så tanken om at bygge et stand alone system med batterier er nærliggende. Specielt når mange ikke er hjemme midt på dagen , hvor produktionen er højest.

Men nu kan batterier også købes meget dyre , så vælger man litium typer er vi i den høje ende.

Billigere batterier kan også gøre det. Her er tab, levetid og kapacitet også anderledes.

 

I Wales har jeg set en træhytte fyldt med bilbatterier , der blev opladet fra et lille vandfald og en mindre mølle. De ydede al den strøm stedet skulle bruge. Så blybatterier til biler er blevet brugt andre steder. (litium batterier kan bryde i brænd, når en batteri celle kortslutter)

Et bilbatteri kan rumme næsten 1000 kWh. Og du bruger i snit 3,5 kWh per døgn. Så det er ikke store anlæg vi taler om.

 

I fællesskab med lysnet og solpanel kan man jo koble solpanelet fra via et relæ , når forbruget tilsiger det. På den måde få energi til rådighed efter klokken 4 om eftermiddagen , til madlavning , TV og sekundært forbrug. Efter gældende ordninger betaler man jo kassen netop i det tidsrum.

 

Andre lande har 3 trins tarif. Hvor prisen er højst når forbruget er højest.

Så der er der ekstra at spare ved at forskyde "beholdningen" til om aftenen/subsidiært til næste morgen.

 

Se også:

https://ing.dk/artikel/spoerg-fagfolket-kan-jeg-saette-batteri-paa-mit-solcelleanlaeg-udnytte-stroemmen-hele?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=ing_daglig