Ekspertrådet for Risikoafdækningsordningen har offentliggjort vejledning og ansøgningsskema.

"Risokoafdækningsordningen er en frivillig ordning for økonomisk risikodækning i forbindelse med geotermiboringer. Formålet er at fremme udnyttelsen af geotermisk energi ved at rettighedshavere af geotermitilladelser får mulighed for at forsikre sig mod den økonomiske risiko der er forbundet med geotermiske borerprojekter".

 

Alt sammen under Energistyrelsen.

 

Vi husker nok geotermiprojektet ved Kvolds ved Viborg, hvor man fik lovning på støtte , men politikerne på tinge løb løfterne, da de hørte om udgifterne. Og så stod fjernvarmen og kommunen i området med alle problemerne.

Og siden har man været i retssager og forhandlinger, der førte til at fjernvarmeforbrugerne i Viborg sidder tilbage med aben.

 

Geotermi i Danmark skulle dengang tilsyneladende stoppes for enhver pris. Først med lokkemad og da det kom i gang alligevel, så med kødhammer.

Og det samtidig med at der var flere vellykkede projekter i udlandet.

 

Og nu sker der så en kovending igen, hvor man "ser positivt på nye ansøgninger".

Måske fordi MÆRSK har vist interesse for at etablere et større geotermi projekt i Aalborg og senere ved Aarhus.

Projekter i følge pressen der nu er på et indledende konkret stade.

 

Fidusen er at der få kilometer nede i undergrunden er kogende varmt vand, der bare venter på at blive pumpet op og ind i fjernvamerørene . Jo dybere man borer des varme er der.

Og går man langt nok ned ( lidt over 10.000 meter) så kan man bruge varmen til el-produktion og fjernvarme.

 

Derfor er det naturligt, at man placerer pilotprojektet ved Aalborg ved kraftværket .

Fidusen er at den tilførte energi er gratis. Så i øjeblikket ønsker Mærsk at stå for både efterforskning og senere salg af varme. Men Aalborg fjernvarme vil selv stå for distributionen.

Og her skiller vandene i øjeblikket.

 

Nu kommer der så en ordning via Energistyrelsen , der tilsyneladende fjerner en væsentlig risiko.

Og det skulle jo give helt anderledes muligheder.

Uheldigvis skræmmer sporerne fra Kvols. Så man må forsigtigt frem for ikke igen lokalt at stå med aben.

 

Se også:

https://presse.ens.dk/news/nu-aabnes-for-ansoegninger-til-risikoafdaekningsordningen-for-geotermiboringer-401444?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=Subscription&utm_content=news

 

https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/86f87fdb-3372-487b-8c0e-7b633a58df8e/Udkast%20Vejledning%20ans%C3%B8gning%20risikoafd%C3%A6kningsordningen%20h%C3%B8ringsversion.pdf

 

Ian