Små møller kan via dynamo eller generator omdanne bevægelsesenergi til el.

De første el-producerende vindmøller var af mærket Marcellus Jacobs fra 1930ernes USA, hvor en lastbildynamo omdannede bevægelsesenergien til elektricitet. Man monterede simpelthen en 3 bladet propel direkte på dynamoens hovedaksel.

Og det virkede , men ikke så effektivt som man skulle tro.

 

For når en dynamo drives rundt , så skal vinkelhastigheden have en primær hastighed. Roterer ankret for langsomt . så induceres der for lidt elektricitet. Og man får nærmest noget der ligner pulserende jævnstrøm. Det kan så ensrettes .

Jacobs møllen er en såkaldt batterilader. , der på mange måder var både effektiv og simpel. Og elektriciteten kunne jo anvendes til både erhverv og husholdning.

 

Møllen , der blev udviklet dengang, var udfra robusthed og simpel opbygning. Så Jacobs møllen indeholder kun det allernødvendigste . Det vil sige en propel, en dynamo ,en hale til at holde møllen op i vinden og et krøje leje. Dertil et par lastbilbatterier , som opsamler energien.

I 1930erne trak møllerne primært landbrugsmaskiner eller savværker. Dengang var al elektricitet jævnstrøm fra petroliums motorer , dampmaskiner eller vandkraft.

I Danmark byggede man store klapsejlere efter Askov modellen.

 

I USA var det det vindroser og eller Jacobs møller , der forsynede det åbne land med energi.

En enkelt Jacobs mølle blev installeret på en base på Sydpolen, hvor den fungerede i mange år.

 

Datidens dynamoer skulle køre mindst 400 omdrejninger i minuttet. En Jacobsmølle roterede med under den halve hastighed. Så en lastbildynamo på 10 kW ville kun kunne give 2½ kW fra sig.

 

Havde man brugt et gear eller et kædetræk ville samme mølle kunne yde meget mere.

 

I dag bruger man også , at trække direkte på hovedakslen, men så bruger man også en ny type mangepolede generatorer. Der som bekendt kører langsommere, jo flere poler der er.

 

Ian