Skal solfangeren følge solen koster anlægget dobbelt, men giver også dobbelt.

Jo færre bevægelige dele . des længere levetid plejer man at sige. Og det gælder nok også for solfangere, der ikke behøver ret meget besøg af service.

 

Almindelige pladesolfangere kan give mellem 400 og 500 kWh per kvadratmeter absorber per år.

Vakuumrør solfangere kan give lidt mere med den rette hældning.

Heliostater der hele tiden står vinkelret på solen yder aller bedst forudsat der er sol .

 

Solceller yder til sammenligning 125 kWh per kvadratmeter per år. Så skal man have varmt vand er der ingen tvivl om valget.

 

Den fjerde mulighed er parabol trug eller rene paraboler , der koncentrerer solenergien op. Her er det samtidig et spørgsmål om hvor kraftig en indstråling der kan omsættes uden at ødelægge optagelsen. Solceller tåler til eksempel kun nogle og 40 graders varme.

 

Skal solfangere op i temperatur bruger man typisk en tynd olie, der koger ved 280 grader i modsætning til vand der koger ved 100 grader og 131 grader ved 3 atmosfæres tryk.

Vand er bedst til at optage varme-energi og afgive den igen. Men i princippet kan flere forskellige væsker bruges. Vand tilsat frostvæske er dog det almindeligste.

 

Pladesolfangere, vakuumrør, spejle og solceller kan placeres på en heliostat. Det er så et spørgsmål om hvordan man opsamler energien og lagrer den.

 

I princippet er en heliostat et kort vindmølletårn med en motorstyret ramme på toppen, der krøjer efter solen i løbet af dagen og yderligere kan tilte , så vinklen bliver vinkelret .

Ved storm kan den lægge remmen vandret (horisontal).

 

Der er altså 2 gear og 2 motorer og en elektronisk styring.

 

Se også:

https://en.wikipedia.org/wiki/Heliostat

 

https://www.diva-portal.org/smash/get/diva2:769446/FULLTEXT01.pdf

 

Ian

JSN Shine is designed by JoomlaShine.com | powered by JSN Sun Framework