Hører vi sjældent om , men det sker ind i mellem.

Da Poul Nielsson var energiminister forærede Danmark i 1980erne en mindre mølle til Kenya. Den skulle køre på en udadvendt udstilling og forsvandt siden.

Men tårnet blev genfundet et par år efter. Og her lå det vandret i et vandløb og ledte vandet uden om en landsby. og det gør rør-tårnet nok stadigvæk.

 

Ellers har man forsøgt at genbruge glasfiberen fra vinger i støbte beton konstruktioner. Men det døde under den blå regering. Stål fra tårne og nacelle kan omsmeltes . Mens den elektroniske styring ender som skrot. Og betonfundamentet sprænges væk.

 

Så genbrug er der ikke så meget af. Udover jernet, der tit og ofte er galvaniseret. Hvilket ikke er skrothandlernes kop te.

 

I 1980erne byggede Thy Møllen en lille 2,2 kW mølle med trætårn og trævinger. Siden en 6 kW med ståltårn og trævinger, hvor træet i det mindste kunne finde anden anvendelse.

 

I fremtiden ønsker man at hele møllen kan genbruges. Hvilket nok mere er ønsketænkning end realiserbart. For jo større møller des kraftigere typer materialer er der brugt til f.eks. vinger, hvor glasfiber sammenlimet med polyester i 1980erne nu er erstattet af kulfiber forstærket med epoxy m.v.

 

Og når man banker stålrørtårne godt ned i havbunden på offshore møller , så tænker man : "Hvordan får man nogensinde det stål op igen" ?

For møller har jo ikke ubegrænset levetid.

 

Ian

Template by JoomlaShine