De sidste 100 år har vindmølleteknologien ændret sig fra vindtryk til vindsug.

End vindrose ( cowboy mølle) blev allerede tidligt brugt til at pumpe vand, trække industrimaskiner og landbrugs maskiner via fladremme og aksler. Senerehen som trækkraft til dynamoer og generatorer. Omkring m1930 var der tusindvis af vindroser på verdensplan og specielt i dansk landbrug, hvor de bl.a. trak tærskeværk og kværne.

 

Men der findes også andre former for modstandsmøller f.eks. 2 halve lodrette olietønder på en aksel, der som en orientalsk bedemølle snurrer i vinden.

 

Alle modstandsmøller drejer med omkring 2½ gange vindens hastighed. Og kan godt karakteriseres som sejtrækkere .

 

Op mod II Verdenskrig kom så møller med flyvemaskine vinge profil. Her udnytter man det sug der opstår på oversiden af vingen. Og som suger vingen op ( eller rundt på en mølle).

En moderne vindmølle er altså en vakuum mølle.

 

Alle vakuumprofiler kan dreje med op mod 7 til 9 gange vindens hastighed. Der så via en gearing trækker en generator ( vekselstrøm) . Eller en dynamo (jævnstrøm).

Generatoren kan så enten oplade akkumulatorer, lave bring ud af ferskvand eller sælge strøm på lysnettet.

 

Der findes flere forskellige former for vakuum møller, men det er den 3 vingede hurtigløber, der er den gængse type. Vi kender også darrieux møllen der har lodret aksel (den yder dog ikke så meget enegi).

 

Modstandsmøllen er nok billigst at bygge selv. Mens vakuummøllerne kræver en masse viden og glasfiberstøbning, elektriske styringer o.s.v.

 

En husstandsmølle er normalt en lille vakuummølle (hurtigløber) . Men der findes enkelte vindroser. Specielt i udlandet (Argentina) bruges de til vandpumpning ved kvægstationer.

 

Ian

Template by JoomlaShine