Der må ikke være huse, landsbyer ,kulturminder, kirker og andre anlæg i nærheden.

Alle mulige regler og krav er kommet til de sidste 30 år. Nogle er logiske nok , forudsætningerne tget i mente. Men udviklingen går jo også videre. Det der har været et problem er måske ikke mere et problem.

Det er specielt de mange støjgrænser. Og selvopfundne problemer. For fakta er at de nye møller støjer meget mindre end de forrige typer. Ja, de helt store drejer kun 6 omdrejninger i minuttet.

Det eneste der er fælles er vingernes tiphastighed.

Så i virkelighedens verden kunne man sagtens udskifte gamle møller med nogle der er dobbelt så store. Men nu skal naboerne have økonomisk erstatning . Og det får mange en krummet hånd frem.

Før placerede man vindmøller fri af bakker, bebyggelser og skove . Ja der findes en beregningsmetode for møllernes effekt , der hedder vindatlasmetoden.

I dag er møllerne så høje, at turbolens fra terrænnet knap nok er målbar. Så pludselig kan de nye typer opstilles mange flere steder på land. Og det åbner op for enorme statsarealer , hvor der ingen beboelser er i stor omkreds.

Tiden har vist , at mange møller er taget ned efter 25 år. Så skade på naturen er til at beregne.

I Thy Skov distrikt , Klosterheden , Feldborg plantage og mange andre steder kunne der i dag uden videre stå vindmøller mellem træerne. Men det synes ikke at interessere magthaverne.

Man så hellere vindmøllerne på havet. Men så kan de ikke stabilisere el-nettet på land. Eller forstærke vores højspændings linier.

Men faktisk har Staten allerflest velegnede placerings muligheder. Så talen om CO2 reduktion virker ligesom lidt hul.

Vi får bruge for meget mere elektricitet til el biler , opvarmning og jernbanedrift, men det kan kun ske hvis statens mange skove lukkes op .

Ian