Energikrisen i 1973 , hvor olieprisen steg til himmels og varme var en luxus fra fortiden.

Der var billig olie , elektricitet fra kulfyrede kraftværker i kontakten og atomkraften som løsning på alting, men så kom energikrisen i 1973.

Alt blev vendt op og ned , cyklen fundet frem , lange underbukser og vanter til dagligdagen , og sparsommeligheden som under II Verdenskrig introduceredes.

 

Garageopfindere spaltede gamle radiatorer og byggede solfangere, små møller blev opsat i baghaven , brændeovne og biogasforsøg af olietønder udvikledes løbende. Alle mulige gode ideer blev afprøvet udfra de forhånden værende midler og muligheder.

 

Siden fik vi absorbere med sun strips, vindmøller med glasfibervinger ,brændeovne og stokerfyr og biogasanlæg i mange kubikmeters størrelsen. Sol, vind, træ og gas blev et alternativ.

Atomkraften blev taget af bordet, den var alt for dyr og udvikledes slet ikke.

Det blev udfra det folkelige engagement at den grønne dagsorden sprang ud.

Og siden er udviklingen sprunget fra sol, vind, træ og biogas yderligere til genbrug, rent vand , recirkulering ,økologi, vegetar og veganer.

Proppen er blevet taget af flasken og flaskens ånd styrer udviklingen.

 

Men fordi man går ind for vindkraft og solvarme behøver man jo ikke ende som veganer , selvom trenden styrer både udviklingen i by og på landet. Herude er det nok med egen køkkenhave og æbler i baghaven , men i byernes kuber er grøn blevet gradbøjet i grøn, grønnere grønnest.

 

Klimakrisen er på samme tid udviklet parallelt med udviklingen af vedvarende energi. Alle variationer tages nu til indtægt for vores overforbrug af benzin og dieselolie , selvom det nok er de enorme afbrændinger i troperne og subtroperne der forsyner atmosfæren med kondensationskerne af kulstøv og CO2 . Balancen i atmosfæren er helt sikkert tippet i negativ retning, hvor bilismen og flytrafikken udgør en væsentlig faktor.

En situation vi først kommer ud af når prisen stiger og ressourcen forsvinder.

 

Imens kan vi stå i lysningen mellem tågerne og rense vort spildevand, indsætte NOx og CO2 filtre. Og konstatere , at der skal meget mere til end de politiske udmeldinger.

Så nu vil man sandsynligvis bøje klima i klima , mere klima , mest klima.

Med det fordrer anderledes støtte og ekspansion til sol , vind og biogas.

 

Og her står vi så og ser mod flodens anden bred, mens vore politikere spænder ben for det hele.

Det går for langsomt. Og man har fået alt for mange restriktioner.

Der skal søges om alverdens petitesser fremfor en general handlingsplan.

Over halvdelen af alle husstandsmølle ansøgninger er stoppet af kommunale bureaktater.

Og mange solcelleplaner lider langsommelighedens død.

 

Vi mangler en nye energikrise!

 

Ian

Template by JoomlaShine