Alt efter hvor det står og forholdet til verdenshjørner og vinklen til energien.

Står en vindmølle skævt i vinden yder den naturligvis ikke den optimale effekt. Det er tidligere brugt ved kraftigt blæst hvor man kunne krøje små møller lidt eller mere ud af vinden. Andre stillede sig 90 grader på vinden og overlevede storm og orkan.

 

Efter tiden med vindroser kom tiden med propelmøller , hvor det var almindeligt at stå direkte i vinden. Men her betød vingernes smig også en hel del. Eftersom man byggede dem til lokalt forekommende gennemsnitsvinde. (stall regulerede).

Så når vindhastigheden kom for højt op hvirvlede energien af i stedet for at trække. Men det fordrede at propellen kørte med fast omdrejningstal (styret af 50 Hz).

 

Nye møller kan variere mere i forhold til vindhastigheden.

 

Dernæst er udformningen af terrænet vigtigt. Specielt i forhold til de herskende vindretninger. Og om der er vand, fladt, bakket eller skov i vindretningen. Det kan beregnes udfra "Vindatlas metoden".

 

Jo bedre den står og jo mere det blæser kan møller yde fra 300 til 500 kWh per år per kvadratmeter.

 

Solceller og solfangere skal helst følge solen år og dagen igen. Men det gør de færreste, der er fast monteret på et sydvendt tag. Så her får man sjældent fuld ydelse, men nøjes med et gennemsnit.

Om vinteren er placering lodret på en gavl mest givende mens vandret på et tag er bedst om sommeren. Man vælger derfor mellem 40 og 60 grader på et sydvendt tag.

Alternativt kan man også bruge en heliostat , der følger solen sommer og vinter med , så den altid står vinkelret på solcellerne eller solfanger absorberen, men det er dyrt.

 

Solceller yder omkring 125 kWh per kvadratmeter per år. Solfangere yder op til 500 termiske kWh per kvadratmeter per år . Så skal man kun have varmt vand er solfangere at foretrække.

 

Skygge fra flagstænger og træer slukker solceller men betyder ingenting på solfangere.

Så ydelsen er meget afhængig af de lokale forhold.

 

Ian

Template by JoomlaShine