Kul , olie, naturgas, træ ,biogas , elektricitet o.m.m. trækker vores kultur.

Når et brændsel eller brændstof udskiftes så har vi været heldige med , at der var alternative mulige energiformer der kunne tage over. Så heldige var man ikke under II Verdenskrig hvor valgmulighederne var stærkt begrænset. Den situation kan komme igen.

 

Når vi tænder på kontakten , så kommer elektriciteten fra elnettet. Men elnettet er et konglormerat af leverandører . Lige fra vindkraft til lands, vandkraft fra Norge, atomkraft fra Sverige og Tyskland, kulkraft fra vore elværker, el fra tyske brunkulsværker, el fra naturgasfyrede kraftvarmeværker, affalds kraftvarme værker, offshore vindmølleparker og solcelleparker.

 

Når den ene leverandør udfaser eller stopper, så træder der en anden til. Men kun sålænge der er overskud. Når alle kilder tørrer ud som under uro og krige , så må man se at der ikke mere er kraft i kontakterne. Så må man spare eller undvære.

 

Overskud af elektricitet er et fænomen som ikke alle i verden er fortrolige med. Så det gælder om at være på forkant med mulighederne. I mange år var svaret kul fra oversøiske leverandører. Som leverede fra kulminer i Polen , England, Columbia eller Sydafrika , men efter 2001 da Ander Fogh nationaliserede de danske elværker er kul blevet faset ud og de danske elværker under afvikling.

Vindkraft har indtil videre overtaget den ledige niche på el nettet.

 

Men hvad nu hvis forbindelserne til vandkraft fra Norge ,atomkraft fra Sverige og Tyskland, el fra brunkulsværkerne o.s.v. falder ud , hvor krisestærkt er så det hele , der i stigende grad er overgået til elektricitet som energileverandør.

 

For 10 år siden kollapsede det hele ,hvis man ikke kunne få elektricitet til oliefyrene. I dag omstiller vi oliefyr og køber varmepumper, der bruger meget mere elektricitet. Sårbarheden er ikke begrænset men vokset. Selvom olie til opvarmning også hurtigt tømmer depoter i kriser.

Så varme i 4 måneders vinter kan blive et problem. Med mindre at vi kan holde os oppe på vindkraft alene. Og det kan vi ikke nu uden energilagring.

 

El produktion på kulbrinter skal naturligvis udfases , men når vi ikke har naturlig vandkraft udover Tangeværket og udnytter den vulkanske undergrund , så står vi måske som Moses ved Det røde Hav , hvis ikke vi snart finder på noget.

 

I øjeblikket tror politikerne tilsyneladende mere på HVDC kabler henover hav ,bælter og sunde, men vore naboer kan komme ligesåmeget i problemer. De så vi da de svenske atomkraftværker ikke kunne levere og elprisen dengang steg fra 2 kroner per kWh til 13 kroner resten af den vinter derovre. Og det er kun få år siden.

 

Og tilsvarende da en storm nedlagde mange hundrede kilometer højspændingsledning i Tyskland.

 

Vi har brug for alternativer. Du bør tænke på hvad du kan gøre.

 

Ian

JSN Shine is designed by JoomlaShine.com | powered by JSN Sun Framework