Med megastore vindmøller i baghaven bør alle kunne inddrages i nye store fællesprojekter.

Energiforbruget der svinger fra kul over olie til elektricitet kræver ikke bare store omlægninger men også nye kombinerede ejerformer. For vi får alle brug for mere elektricitet i fremtiden.

 

I stedet for at sabotere energiudviklingen bør man arbejde samme i et så lille land som Danmark. Og her kommer udviklingen først når der er penge nok til projekterne. Samtidig ligger der også mulighed for afkast til investorerne . Et afkast bedre end bankens papirpenge.

 

Ved at inddrage alle aktører i områderne , som private, firmaer, elforsyningsselskaber, kommuner og ikke mindst staten vil nye initiativer ikke bare fremmes men samtidig øge den almindelige velfærd.

De dubiøse debitorer i kommunernes regnskaber kunne nemt udlignes med vindmølleanparter , så flere sociale og praktiske udgifter kunne neutraliseres.

Regnestykket på den store klinge med indkøb af dyr udenlandsk brændstof kunne blive et helt andet, hvis elektricitets selvforsyningen sparede og holdt vores (brændsels) valuta hjemme.

 

For flere år siden var DONG ude med et forslag om samarbejde mellem elsektoren og private, men af politiske grunde (må man formode) blev det aldrig til noget.

DONG var ejet af staten. Og kalder sig nu Ørsted. Men projektet var yderst fornuftigt.

Folk der samledes i møllelaug og ikke kunne skaffe de sidste medler til en ny mølle kunne få kompagniskab med DONG der så købte resten.

 

Kun Vattenfall synes at have taget ideen op i Nørrekær Enge mølleparken. Så ideen om fælles andelseje til elforsyningen lever ind i mellem.

Enkelte kommuner har købt og solgt vindmøller.

 

Så skal der fuld damp på kedlerne så ligger det ligefor.

 

Ian

Template by JoomlaShine