Salt er plus og minus ioner der er elektrisk sammenbundne. Vi kender Na+ og Cl- som NaCl.

Der findes imidlertid mange forskellige salte og saltbindinger. Fælles er at de har en tilstandsform som krystaller (køkkensalt) og kan opvarmes til en flydende fase, hvorfor de kan bruges som transportør (og kølemiddel) af energi. Men det er ikke uden problemer.

 

Når flydende salt krystaliserer sker det først når der er en eller anden kerne at udgå' fra. Er væskes støvet sker det hurtigt, mens helt rene flydende mættede saltvæsker ikke nødvendigvis danner krystaller ved samme temperatur.

Sker det hurtigt dannes små krystaller. Sker det langsomt opbygges store krystaller.

Er der meget grundstof til stede bygges mange krystaller. Idet krystaller vokser ved at hente næring fra omgivelserne.

 

Store saliner f.eks. i Portugal benytter flere saltpander , hvorigennem mere og mere koncentreret saltvand løber og krystaliserer på mindre tilsvarende krystaller. Indtil de i det 9 bassin har opnået den tilfredsstillende størrelse. (ligesom groft middelhavssalt).

 

Hver mættet saltblanding har sin temperatur hvor selve krystalisationen sker.

F.eks. kvarts krystaller dannes dybt i undergrunden ved stort tryk og høj varme, mens køkkensalt i saliner krystalliserer ved almindelige temperaturer og tryk.

 

I fysikforsøg bruger man ofte fixersalt , der er flydende ved 40 grader og krystalliserer derunder.

Fixersalt kaldes også natriumthiosulfat . Og er derfor en blanding af Na+ og SO4- fra svovlsyer.

I solfangerlagertanke (forsøgsanlæg) smelter saltet og kan varmes godt op. (mere end vand).

 

Når man så via en varmespiral (med vand) henter varmen ind så falder temperaturen indtil krystaliserings punktet. Salte krystaliserer udenpå varmespiralen. (og isolerer for yderligere overførsel af varme).

 

Ved overgangen fra flydende til fast udløses der ny masse varme , der får krystallerne på spiralen til at smelte kortvarigt. Det er den varme man kan bruge i saltlagre hvor krystalisationsvarmen kan danne damp i vandspiralrørerne. Og i stor skala trække en dampmaskine.

 

Desværre har bl.a. natriumthiosulfat ikke evnen til at opvarmes og krystalisere i en uendelighed. Krystalvæsken bliver med andre ord træt.

Og det gælder hovedparten af de ion forbindelser vi kalder salte.

 

Fordelen ved saltlagre er , at man kan gå højt op i temperatur.

Stivner den mættede blanding uden krystalisation siger vi den er amorf (lidt ligesom glas).

Så vi skal bruge moderkrystaller for at fremme selve krystalisationen. Og det behøver ikke være i familie med selve væsken vi vil arbejde med.

 

Et Aalborgfirma har nu et forsøgsanlæg oppe og køre.

Princippet bruges enkelte steder i udlandet i øjeblikket.

 

Se også

https://www.energy-supply.dk/article/view/673493/flydende_salt_skal_bringe_danmark_i_front_pa_energilagring?ref=newsletter&utm_medium=email&utm_source=newsletter&utm_campaign=daily

 

Ian

Template by JoomlaShine