Not In My Back Yard hører man ofte fra naboer til vindmøller og sol-parker.

Ikke i min baghave oversættes det til dansk. Og problemet har været der siden 1973.

For det gælder næsten for alle de naboer, der ikke kom med i møllelauget eller dem der øjnede en mulighed for økonomisk kompensation , men ikke fik nogen.

 

"Det er ikke fordi vi er imod vindmøller, men de skal bare ud på havet." Hører man ofte.

"Vindmøller støjer, så man ikke kan sove om natten". "Vindmøller er grimme". "Det er kun de rige, der kan få anparter". "Det blinker i stuen hele dagen". Og meget mere.

 

Fakta er , at det er altid de første møller der møder mest modstand. Ligesåsnart der er opstillet flere og ejerskabet er lokalt , så forstummer kritikken. Og den lokale Don Quijote mister supportere.

Men er det et udenbys firma der kommer med et større projekt , hvor anpartshaverne bor langt borte i en storby , så er helvede løs.

 

Og vil møllerne eller solparken kunne forringe værdien af gården eller sommerhuset , så skriver alle under på en protest. Sidst set ved de kystnære mølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord .

Mølleparker, der primært ejes af andre end de lokale.

 

I Limfjorden udfor Thyborøn står en række større vindmøller bag Cheminova. Da man yderligere ville opsætte 4 endnu større møller, så var der kamp om anparterne. Her var der ikke nogen problemer. For der var gode penge i at sælge strøm fra vind.

Det bekræfter antagelsen, at er der møller i forvejen , så forstummer protesterne.

 

Det største problem er hvor de kommunale myndigheder spænder ben for gode projekter. Enten m.h.t. tilladelser, placering eller antallet af møller.

Så NIMBY er et stort problem ved grøn omstilling.

 

Se også:

https://en.wikipedia.org/wiki/NIMBY

 

https://www.britannica.com/topic/Not-in-My-Backyard-Phenomenon

 

Ian

Template by JoomlaShine