Sumpgas, kloakgas, gas i gyllekanaler, stinkende mosejord, og gas fra biogasanlæg.

Biogas dannes når plantemateriale nedbrydes under iltfattige forhold. Så naturen har sin egen vej til methan og andre sumpgasser. En vej vi kan udnytte og bruge til energiproduktion.

 

Når gummistøvlen synker ned i en mose breder der sig en stank af svovlbrinte fra det sorte pløre. Det er methanproduktionens arbejdsrum. En forudsætning for udvikling af biogas.

 

Biogas er altså en blanding af svovlbrinte, kuldioxid og methan, der dannes i pløret, som vi først kan udnytte, når svovlbrinten og kuldioxiden er fjernet. Det gøres via forskellige filtre.

Methan er en luftformig gas , der forsvinder hurtigt, hvis man ikke opsamler den . Så man skal have en eller anden gasklokke eller plastic-sæk til rådighed.

 

Den rensede methan kan brænde ligesom flaskegas og bygas. Og anvendes i en gasmotor til at generere elektricitet. Spildvarmen kan bruges enten i biogasanlægget eller til husopvarmning.

 

Et biogasanlæg er en beholder hvori der uden ilt (anaerob) udvikles methan i diverse biologiske affaldsstoffer , som dyregødning fra svin, køer og høns m.fl.

Det hele opblandes med vand.

 

I den lukkede tank kan der ske to forskellige processer. En mesofil og en thermofil.

Den mesofile process sker omkring 30 grader. Den thermofile omkring 50 til 60 grader.

Den thermofile yder mest methan, hvorfor man bruger spildvarme til at opvarme "manuren".

 

Efter afgasning lugter gødningen ikke mere og kan hældes på marker som gødning.

 

Alt muligt kan afgasses: F.eks. kloakslam , sorteret husholdningsaffald ,svinegylle og kokager.

 

Der er altså tale om en process der ikke er gæring, da der ikke er ilt tilstede. Men en iltfattig nedbrydning.

 

I 1973 var Indien verdens førende biogas land. Siden er mange kommet med.

Fordelen med biogas er , at man kan gemme gassen som standby energi , når de andre vedvarende energikilder ikke virker.

 

Ian

 

Template by JoomlaShine