Uden regn siden 2017 ser det sort ud med vandforsyningen.

Tørke og næsten tropiske regnskyl er ekstremer som vi hører mere og mere om.

Nogen steder er det normalt med tørke f.eks. i ørkenområder. Andre steder er det hændelser med mange års mellemrum , som USA i 1930erne.

Idag ser vi disse hændelser komme i en lind strøm. Snart er det Afrikas Horn, snart er det dele af Indien og på det sidste er det hele Syd Australien skriver Energy Supply.

 

Jorden består af enorme mængder saltvand og mindre mængder nedbørsbaseret ferskvand. Udebliver visse vejrfænomener som monsunen eller tropiske cykloner, så udtørres områderne nedenunder. Og så falder fordampningen helt væk.

 

Når Amazonas regnskove fældes så falder nedbøren vest for. Og det ændrer så på Humboltstrømmen og nedbøren over Stillehavet. Den nedbør der traditionelt har blæst helt over til Australien. Så tørken i New South Wales kan meget godt komme fra manglende fordampning i Sydamerika. Så tæt kører jordens vejrfænomener.

 

Uden regn får man intet drikkevand og intet vand til overrisling af landbrugsarealer. Afsaltning af havvand er naturligvis muligt, men de nødvendige mængder umulige at opnå.

Det kan bedst ske hvis naturen er hovedleverandøren.

Men afsaltning kræver enorme mængder energi. Noget vi i lille skala nu har set i Dubai i Den persiske Havbugt.

 

I Sydamerika kalder man fænomenet El Ninjo. Men det er de samme kræfter der rammer Australien. Og det er vel at mærke et fænomen der ikke er set tidligere . Så det kan nok udelukkende tilskrives den enorme skovhugst i Amazonas. Og dermed det store fald i fordampningen fra regnskoven.

For mængden af vanddamp i luften globalt set er afhængig af den totale fordampning.

 

Nu har vi haft tørke i få dage i Danmark. Prøv at forestille sig tørke i over 2 år.

 

Og nu er alle brøndene ved at løbe tør.

 

Se også:

https://www.energy-supply.dk/article/view/669414/australien_taeller_ned_til_dagen_uden_vand

 

Ian

Template by JoomlaShine