Stop-go for husstandsmøllerne gennem årene har trukket store veksler på de små producenters kassekreditter.

Med en materialepris på 70.000 kroner og en salgspris på 400.000 kroner synes der er at være en så stor ubalance , at en mere rationel produktion kunne være nødvendig. Og det er indtil nu myndighederne der gennem de sidse år har knægtet mulighederne for de små fabrikanter.

 

En vindmølle er i virkeligheden ikke mere kompliceret end en Nilfisk støvsuger. Og hvis den skulle produceres stykvis hver anden måned, så ville prisen også være over 200.000 kroner.

Husstandsmøller ville i tilsvarende serieproduktion , som Grundfoss pumper og lignende isenkram kunne produceres og sælges til helt andre priser. Forudsætningen var et frit marked og ikke alle de restriktioner, der er væltet ned over VE.

 

Ved rationel serieproduktion kunne man opnå CO2 besparelser hurtigere og hurtigere.

 

Under Svend Augen var der ordninger der udviklede den vedvarende energi. Ordninger som almindelige opfindere og små producenter kunne søge. De penge er for længst blevet opsuget af store firmaer og universiteter. Vi har brug for sådanne ordninger , hvis kreativiteten skal vækkes til live igen. For det har vist sig at udviklingen ikke kommer ovenfra men nedefra.

 

At så industrien kan nyde godt af de gode ideer senere er jo oplagt.

 

Nu bliver det interessant at se om Dan Jørgensen går i Svend Augens fodspor eller sløvt viderefører Lilleholts mange stopklodser. Vi håber på en ny dynamik.

For energiministeriets faste garde har ikke ligefrem gået i spidsen.

 

Ian

Template by JoomlaShine