Stabil og vedvarende energiforsyning.

Med et kraftigt stigende elforbrug uden planlægning

vil megen grøn tankegang ikke kunne gennemføres.

Vi bliver nød til at sætte mere fart i omstillingen. Og

det set udfra den energistruktur vi har nu.

Der er både brug for centrale og decentrale løsninger.

Vores højspændingsnet ,fordelingsnet og back up er

alt for utilstrækkelige til fremtiden, hvor elbiler , varme

pumper og industri vil gå fra kul, olie og naturgas.

Når der samtidig er for lidt VE.

Naboklager , miljøklager og begrænsninger holder

udviklingen tilbage. I stedet burde vi skrue op for

tempoet. For der er både velegnede muligheder og

naturlige muligheder.

Alt kan jo ikke ekspanderes privat. Staten må også

bidrage med mere end skåltaler.

Store havmølleparker har været en af vejene, men

de er forholdsvis dyre og har et stort energitab.

I stedet burde der stå klynger ned langs højspændings

linierne og på de mest forblæste steder.

Så ville de kunne forstærke nettet uden så store

transmissionstab. Overskuddet kunne entern gemmes

på batterier, stored ponds eller som trykluft i caverner.

Eller afsættes lokalt i fjernvarmeværkernes lager

tanke.

Fritliggende husstande burde forsynes med husstands

møller så ledningsnettet lettes for belastning.

De kunne for den sags skyld være halvt ejede af de

lokale elselskaber. Så var finansieringen på plads.

På den måde kunne man elektrificere hurtigt.

Og gøre os uafhængige af naturgas og olie.

Men der er tilsyneladende en anden dagsorden , som

nærmere hæmmer den grønne omstilling.

Tænk hvis kommunerne fik mulighed for frit at

sætte solceller på alle skoler og plejehjem eller

eje vindmølleklynger der lettede den lokale skat.

Men det sker kun i Rasmus Modsat tempo.

Ian