Med 2½ års varsel nedlukker Østed (DONG) for fjernvarmen til hele esbjergområdet.

Skrotning af elværket Vestkraft påbegyndes tilsyneladende i 2022 med ekspres kort varsel. Så det kommunale fjernvarmeværk ikke kan nå at etablere et passende alternativ.

 

Borgmestrene i Esbjerg og Varde har klaget til energiministeriet og skrevet til de politiske ordførere i håb om at få en lidt længere tid til at etablere nye anlæg. Men det sker tilsyneladende ikke, da Ørsted åbenbart har fået frie hænder fra oven.

En ny udfordring til Dan Jørgensen , som han nok ikke har set komme.

 

At tænke sig Esbjerg , Varde og Fanø uden varme er temmelig absurd , men nu tilsyneladende overhængende. Idet Ørsted åbenbart har krævet så meget for varmen (spildvarmen) at man ikke har kunne blive enige om en overgangsordning.

 

Lukningen af Vestkraft skulle tilsyneladende være afløst af et flisfyret fjernvarmeværk med svag elproduktion og varmepumper. Og det bliver nok til en anden pris end elværkets spildvarme.

Nu har Esbjerg jo også været forkælet med billig varme siden 1960erne , hvor hele Vestjylland opførte og ejede Vestkraft. Men efter Anders Foghs nationalisering af elværkerne blev de tvangssolgt til DONG , der i dag lever højt på andelshavernes gamle kapital, som man dengang inddragede.

I dag kan vi ikke mere købe elektricitet fra vores eget elværk.

 

Til gengæld kan vi købe elektricitet fra vindmøller , som private ejer meget lidt af.

 

Da Vestkraft blev bygget trådte Esbjerg til mod at købe fjernvarmen, som de fik meget billigt.

Så Esbjerg har været forkælet med billig varme , ligesom andre kraftværksbyer. Det hele betalt indirekte af Vestjyllands almindelige elforbrugere (der betalte via en høj el-pris).

At komme op på normal fjernvarmepris kommer naturligvis som et chok for kommunen.

 

Og i en byggefase af nye aflastnings og produktions anlæg vil det blive endnu dyrere.

Så Ørsted har nok taget byen og fjernvarmeomegnen som gidsler i det politiske hav.

 

De gamle ejere ( os) af Vestkraft er totalt ude af spillet.

Gad vide hvad politikerne på tinge nu gør ?

 

Se også:

 

https://ing.dk/artikel/borgmestre-protesterer-mod-lukning-esbjergvaerket-2022-228142

 

Ian