English French German Italian Portuguese Russian Spanish

 Sammensætning af elproduktionen fra vedvarendeenergi i Danmark i 2011

HomeMenuArtiklerArtikel liste

Den politiske mølle.

 

Krav, indsigelser ,forsinkelser ,ændrede finanser, støtte der aldrig kom,bedrevidende ignoranter,pressedækning, manglende goodwill, uhyrlige krav , ubegrundede erstatninger,langvarig myndighedsbehandling, Danmarks Naturfredningsforening, politikere uden rygrad, og meget mere.

 Vilkårene for opfindere og fabrikanter er efterhåndende dræbende for innovationen . Og det smitter af på markedet for nye tiltag. Hvor stramninger hører til dagens orden og ikke udadvendt begejstring. Det er efterhånden svært at udvikle noget der ikke er set før.

Og det er svært at få finansiering af selv gode ideer . Uden at gulvtæppet trækkes væk.

 

Den politiske mølle er en massiv spændetrøje , der gradvis er trukket ned over VE i Danmark.

Det er som om , at der er milevid afstand mellem skåltalerne og realiteterne.

 

Basal mangel på viden om fysik er nok det mest iøjnefaldene. Nogengange tror man ikke konflikkrydsende folk har gået 7 år i skole eller mere. Så demokratiets pris er åbenbar.

Vi er på vej over i et andet paradigme.

Danmark mister sin førerposition på VE.

 

Men.

Nu er det ikke alt skidt der ikke er godt for noget.

 

Da de første møller blev bygget i 1970erne var der ingen regler. Så mange konstruktioner kom op i kølvandet på de dengang høje energipriser. Med rigtig mange og interessante løsninger.

Dengang var vindmøllerne små og derfor ret harmløse , når det ind i mellem gik galt.

Derfor opbyggende man en teststation , der meget mod folkets ønsker blev placeret på Risø. Men det betød samtidig at man nu begyndte at stille krav til de mekaniske løsninger.

Opfindere der ikke var ingeniører fik det svært , mens ingeniører gradvis overtog udviklingen.Man kan godt sige at Risø udfasede hele gruppen af almindelige opfindere.

 

Siden kom der et Energiministerium, hvis stramninger igen ændrede på koncepterne.

Alt i alt medførte det , at kun de største møller var rentable.

Og nye stramninger pressede endnu større møller frem.

I perioden under Svend Augen gik det stærkt . Hvor 55 kW og 7,5 meter vinger var normen i 1983 så kom vingeforlængere , højere tårne og større generatorer år efter år , ind med nye størrelser.

Og snart havde Danmark nogle af de største møller i al almindelighed.

 

Antallet af fabrikanter raslede samtidig ned. Konkurrencen var for stor. Og udvikling af nye typer var alt for dyr. Eksport til især USA reddede dog en hel del.

 

Så uden den politiske indblanding, havde vi nok stadig vindmøller på 55 kW.

 

Idag lider hele området af den fortsatte vækst i hele kontroldelen af mølleudviklingen.

Og nu er det så Miljøministeriet, der fører an med alskens krav og visualiseringer.

Det er blevet alt for dyrt at opsætte en vindmølle.

 

Og der er nu behov for at pille spændetrøjen væk. De store møller er sjældent en vej for vindmøllelav og anpartsmøller mere. Og det er synd.

Man har med andre ord nu udfaset folket .

 

http://www.windsofchange.dk/WOC-danturb.php

 

Ian

Gå til toppen