See other templatesSee other templates

 

 

Varmetilførsel, varmetab, vedligeholdelses varme og varmekilde skal vurderes sammen med boligens fysiske form og isolering.

 

Her om vinteren bruger vi en masse penge på varme og komfor. Allerhelst vil vi have over 21 grader omkring os , men hver ekstra grad koster i nuet og på sigt.

Folk der bor i meget kolde egne har runde huse. Det kender vi bl.a.fra grønlændernes Igloer og mongolernes telte. Ja selv indianerne bor i runde konstruktioner.

Så rundt bruges hvor man får mest rumfang i forhold til overfladen.

I Norden bygger vi firkantet eller rektangulært. Det giver større kvadratmeter ydervæg og dermed større varmetab. Der så kompenseres med forskellige isolationsmaterialer.

I princippet dårlig anvendelse af geometrien.

Svenskere , nordmænd og finner foretrækker træhuse med tørv på taget. Mens vi i Danmark har brugt murede huse med strå på taget.

Der er ingen tvivl om at vores murede huse taber meget mere varme til omgivelserne.

Sidenhen er beton boligblokke med store glaspartier og lidt rockwool blevet den foretrukne boligform. Man ser tydeligt at det er arkitekter og ikke ingeniører , der bestemmer.

Varme fik vi i 1960erne primært fra oliefyr. Nu har affaldsforbrænding med fjernvarme taget over. det interessante er forbruget op prisen på kalorierne. Og med større boligarealer også større forbrug. Forbruget kan omskrives til kilowatt-timer eller kWh.

Og så kan man sammenligne brændsler ,husformer og typer.

Varmetilførslen koster mange penge. Så det gælder om at holde varmen inden døre.

Hvorfor mange har varme rum og flere "koldere" rum.

Køkken,badeværelse og stue er varme rum , mens kælder , gange og soveværelser er koldere rum.

Børnefamilier er nød tilat fyre kraftigere . Og har samtidig stort varmetab alene på grund af børns adfærd. Så varmeforbruget svinger også i forhold til hvor i livet man befinder sig.

Oliefyret bliver i øjeblikket erstattet af varmepumper og elvarme. Ligesom små brændeovne og træpillebrændere finder vej som varmekilde. Ligesom olien er naturgassen også på vej ud.

Man kan holde på varmen ved at sænke temperaturen. Og man kan isolere gulve, lofter og vægge.

Men det kostor jo også penge. Så man skal desuden vurdere tilbagebetalingstiden.

Alternativt er en ekstra frakke, el-varmetæppe i sengen, sokker og lange underbukser.

Hver gang der har været energikrise har opfindsomheden været stor. Og hver gang olieprisen er faldet har man bygget ekstravagant igen.

Så varme er et evigt tilbagevendende problem.

Ligesom brændselsforsyning er noget man beslutter i sidste øjeblik.

Hvordan er dine planer til vinter ?

Ian

Dagens nyheder fra DR.dk

Alle nyheder

Dagens energi nyt

Sidste nyt fra Nive

NIVESs Energikontor

Fælledvej 6

7790 Thyholm

tlf.: 97 95 66 9

Nive info
Gå til toppen