See other templatesSee other templates

 

 

De mange forskellige vindmøller der blev bygget i 1970erne og 1980erne havde ideer, der ikke fik hverken støtte eller bevågenhed. Måske indeholdt de vejen til billigere og større anlæg.

 

Specielt Poulsen Møllen eller "Storken" som den også blev kaldt var i virkeligheden et teknologisk gennembrud , som kunne være en af vejene til mega maxismering.

På grund af den enkle konstruktion og det lavere materialeforbrug. Der er et problem ved de rørtårns tyboer man bruger i dag. For det gælder om at pille så mange kilo af maskinen , at det ikke er vægten på det hele der forhindrer at man går i højden.

Storken brugte kun den halve højde i tårn. Men kunne samtidig nå højt op.

Hvis man havde udviklet ideen i små trin som i 1980erne ville vi i dag nok have haft møller af den type, der rakte mere end 250 meter op.

Men nu forhindrede forholdene jo at der blev udviklet forskellige løsninger. Og vores nuværende miljø og energiministeriummer gør det heller ikke lettere.

Dengang var alle ideer interessante og velkomne.

Det er klart at med 140 meter høje tårne og over 80 meter lange vinger er man nu nået en vægtgrænse, hvor arketektur , stål og kulfiber snart når ydergrænserne.

Vi så den forrige Vestas forsøgsmølle med flere rotorer på samme tårn , som et forsøg på at bryde igennem problemerne. Og vi har set oplæg til 2 vingede møller , der kan afsejle et større antal kvadratmeter .

Det eneste større problem er at forsøgsmøller i den størrelse er forfærdelig dyre at udvikle.

Så det var bedre med en gradvis udvikling nedefra.

Et andet problem er det store stålforbrug til mølletårne. Tårne der i godstykkelsen er nær 10 centimeter i roden For man kan vel ikke fortsat skaffe jern i de mængder selvom der er masser af jern på jorden. I øjeblikket bruger man meget mere end der udvindes. Kun skrotning af skibe på Pakistanog Kinas strande holder trit med forbruget.

Så fremtiden bliver også et ressource spørgsmål.

Og selvom man piller gamle møller ned , så genanvender man ikke polyesteren eller epoxyen.

Og heller ikke glasfiberen og kulfiberen. Kun stålet lader sig genanvende.

Og moderne møller indeholder alt fra sjældne råstoffer over kobber og sjældne stål legerings løsninger.

Så der er behov for en forenkling og en gennemtænkning af det hele. Noget som forsøgsstationen i Roskilde skulle have gjort for længst.

Vi dækker trods alt ikke mere end 7 procent af Danmarks energiforbrug med vind endnu. Og hvis hele verden skal med , så er der lang vej.

Ian

Dagens nyheder fra DR.dk

Alle nyheder

Dagens energi nyt

Sidste nyt fra Nive

NIVESs Energikontor

Fælledvej 6

7790 Thyholm

tlf.: 97 95 66 9

Nive info
Gå til toppen