See other templatesSee other templates

 

 

I 1975erne var fundamentet en betonblok , der var stor nok . Et 12 meter tårn fik 12 til 18 kubikmeter betin i hullet.

I 1980erne var tårnene blevet højer og betonnen dyrere, så d

er støbte man en kraftig betonplade, hvorpå der kunne lægges en til halvanden meter jord.

De mindre alternative møller fik en mindre betonbund, men til gængæld 3 til 4 barduner med kontravægt.

Jo højere tårne des bredere fod. og des mere beton var nødvendig. Den brede fod kunne også ståbes i beton (under jorden). Tvidn møllen fik en bred betodfod over jorden (altså uden brug af jord som kontravægt).De nye megemøller i Frøstrup hat betonfoden under jorden.

Oven i det kom så funderingen af møller til søs, Hvor Bonus møllerne ved Lollands nordvestkyst lagde ud med sænkekasser i beton.

Senere bankede man pæle direkte i havbunden. Og i Tysk Nordsø bankede man store rør ned med dynamit. Andre steder brugte man 3 og 4 benede platforme i kraftige stålrør , der var fæstnet til havbunden med mange pæle.

Sidst har vi nu set betonfundamenterne til de nye møller i Nissum Bredning , hvor et kraftigt rørfundament fæstnes til havbunden og ovenpå det et meget kraftig beton klods.

I Norge arbejder man med forskellige former for flydende fundamenter, hvor møllerne opankres ligesom fyrskibe på dybt vand.

Der findes altså flere typer møllefundamenter alt efter hvornår møllen er bygget. Og hvor den skal stå. De fleste på landjorden kræver altså store udgravninger og for en formue stålarmering og beton.

Mens de fleste havvindmøller står på monolitter ( rør banket dybt ned i havbunden).

Der går altså ikke bare en masse jern og stål til vindmølletårnet. Der går masser af jern og stål i funderingen inklusive store mængder beton.

Sidst er man begyndt at tale om energiøer, hvorpå man kan bygge vindmøller. Lidt ligesom de store atoller (cirkelformede koralrev og øer) i Stillehavet.

Så det er dybest set prisen lokalt og de forkrampede regler i landene ,der nu bestemmer funderingstypen. Dertil kommer den fortsatte maximering og tårnhøjde. Hvor tårne på 140 meter og derover snart vil være normalen. Vinger på nær 90 meter og totalhøjder over 200 meter er allerede fakta i dagens verden. Nu bestemmer vægten i højden , hvilken design man kan vælge.

Ian

Dagens nyheder fra DR.dk

Alle nyheder

Dagens energi nyt

Sidste nyt fra Nive

NIVESs Energikontor

Fælledvej 6

7790 Thyholm

tlf.: 97 95 66 9

Nive info
Gå til toppen