See other templatesSee other templates

 

 

Hvor meget atomkraft,hvor meget vandkraft,hvor meget kulkraft, hvor meget vindkraft og hvor meget kraftvarme kan man laste elnettet med uden uheldige følger ?

 

En ting er sikkert en række elproducerende energiformer vel falde ud og andre vil overtage For sådan er det gået de sidste 200 år. Og det ændrer sig næppe .

Træ blev afløst af kul. Kul blev afløst af petrolium , petrolium blev afløst af dieselolie,Så igen kul og sidenhen atomkraft i alle vore nabolande, siden vindkraft og lidt sol . Og gennem perioden stigende mængder vandkraft.

Idag er der lidt af hvert stadigvæk , hvor de billigste løsninger eller politiske løsninger har overtaget produktionen af elektricitet. Noget er på vej ud andet på vej ind.

Elsystemet er opbygget i 3 etager. I bunden har man grundlast og dermed grundlastværker. Midt i forbruget har man mellemlast og dermed mellemlastværker . og sidst har man spidslast og dermed spidslast løsninger. Det hele sørger for 100 procent forsyning hele døgnet og året, men sådan er det ikke i så mange lande. Så Skandinavien og Nordeuropa skiller sig forsyningsmæssig ud.

Fjernes en energikilde enten i krig eller under økonomisk nedtur, så kan andre ikke altid komme ind og erstatte udfaldet. Og der er også grænser for hvor meget alternativt der kan kobles ind samtidigt.

Svenskerne kan ikke forestille sig at verden kan hænge sammen uden over 50 procent atomkraft. I Frankrig er det over 80 ptocent. I Tyskland var det omkring 30 procent . Og sådan er forestillingerne forskellige fra land til land.

Totalitære lande vil gerne have både store atomkraftværker og store elværker. Mens mindre lande ofte har en stor variation af energi leverandører til elnettet.

Jo mere låst man er ,des mere stift må man nok sige forestillingerne er.

I Sverige vil man til sommer have 6 reaktorer ude af drift til primært årlig servicering. Mange forestiller sig så , at vandkraften kan overtage grundlast og mellemlast leverancerne.

Men da man ikke udbygger vandkraften, så kan merproduktion kun opnås med kraftigere nedstrøm i vandkraftværkerne og dermed kraftigere slitage. Naturorganisationerne forestiller sig, at det naturlige dyreliv langs elvene kommer til, at betale prisen.

Atomkraft, kulkraft ,tung diesel ,naturgas og vandkraft kan erstatte hinanden , mens vindkraft kommer som vinden blæser. Og så må nogle af de andre vige pladsen fra spidslast og delvis mellemlast. Og det er fint nok. Hvis systemerne kan håndtere variationerne fra leverandører sammen med variationerne fra forbrugerne.

Den laveste pris får grundlastområdet. Mellemlast lidt højer. Og spidslast området den højeste pris, hvis man kan regne med kapaciteten , når der er et behov.

Det kan f.eks. biogas anlæg , der venter til når prisen er højest. Ligesom naturgasfyrede kraftværker , der er dyre i drift, venter på afregningspriser , som er økonomisk spiselige.

Tilfældige leverandører , som vindkraft, solkraft , bølgeenergi og lignende vil derfor altid få en dårlig afregning , hvis de ikke via batterier kan garanterer produktion , når der er behov.

Det synes snart udviklingsmæssigt at løse sig.

Som situationenh er i Sverige, Tyskland og Frankrig , så mener man ikke der er plads til ret meget vindkraft. Og maner allerede i dag til besindighed , selvom vindkraften kun udgør få procent.

Den politiske løsning er så mere samkørsel via nye kobelhøjspændingsnet ,DCHV, men det betyder samtidig at vi kan blive overrendt med stærkt forurenende brunkulsproduceret elektricitet fra syd, kul produceret elektricitet fra Polen og lignende.

Ja, men vi har da en masse vind fra Nordsøen ! Ikke set i forhold til de store hanelefanter på elmarkedet. Så grænsen for mere alternativt produceret vindkraft bliver fortsat politisk spændt op i en skruestik. I Danmark forhindrer energiministeriet nu husstandsmøller.

Og andre organisationer lægger op til stop for udviklingen.

Grænsen for sol og vind er slet ikke nået, men andre interesser har nu bemægtiget sig dagsordenen.

Og her opererer vi endda kun i spidslastzonen.

Af det totale energiforbrug transport, varme og elektricitet, dækker vind og sol kun 7 procent i Danmark og meget mindre i Sverige.

Læs også:

https://www.nyteknik.se/opinion/vi-har-natt-gransen-for-sol-och-vindkraft-6882082#conversion-

122831618

Ian

Dagens nyheder fra DR.dk

Alle nyheder

Dagens energi nyt

Sidste nyt fra Nive

NIVESs Energikontor

Fælledvej 6

7790 Thyholm

tlf.: 97 95 66 9

Nive info
Gå til toppen