See other templatesSee other templates

 

 

Vindmøller med vandbremse eller generator kan forsyne mange fritliggende huse med supplerende varmeenergi store dele af året.

 

Varmeproducerende vindmøller leverer ikke 100 procent af ens energiforbrug eftersom vinden jo ikke blæser hele tiden og ligemeget over døgnet, men de kan ind i mellem sagtens både give 100 procent eller mere. Og så skal anlægget kunne tage mosten eller lukke ned.

Erfaringer med en 22 kW vindmølle viser , at man det meste af tiden kan få 9 kW her i Vestjylland , hvor det blæser tit og ofte. Så man skal ikke regne med mere end det halve af effekten på generatoren. Med mindre man kan lagre energi eller spare kWh op på nettet fra gode til dårlige tider. Varmepumper er en 3die mulighed .

Det er et forbrug på mellem 18.000 kWh til 30.000 kWh varmeenergi man skal sigte efter..

Eller omregnet til olie mellem 1800 liter og 3000 liter fyringsolie.

De kan skaffes via dyppekogere i radiatorsystemet eller rene elradiatorer i rummene. Men så har man også valgt den dyreste løsning.

Ved at bruge energien på varmepumper så ganger varmepumpen elenergien op med 3 eller 4. Og man skal altså dividere med 3 eller 4 for at finde elforbruget.

Spørgsmålet bliver så . Til hvilken pris kan man så få strømmen ?

En 10 kW husstandsmølle og en varmepumpe kan med andre ord godt levere broderparten af forbruget.. Problemet er bare . Falder behovet den koldeste tid nu også sammen med produktionen.

For det er jo ikke tilfælde med solceller, der aldrig virker noget særligt i de 4 vintermåneder.

Vi har om vinteren perioder med klar frost og ingen vind. Så husstandsmøller kan ikke forsyne dig optimalt hele året. Folk på "gammel ordning" , der kunne spare kWh op henover året vil derfor have en bedre dækning end de nye der afregner time for time.

Man skal altså kunne gemme eller lagre eller supplere , hvis man vil være godt grønne.

De fleste anlæg kan i heldigste tilfælde dække op mod 80 procent under normal drift. Du skal altså have mulighed for back-up til resten. Og det kan være alt fra nettilslutning, batterier, minikraftvarme, nødstrøm, oliefyr, stokerfyr, brændeovne og varmeblæsere.

Så man skal altså ikke smide sit gamle oliefyr ud før man har har haft en længere driftsperiode med nyinvestering i husstandsmølle og varmepumpe.

Det gode regnskab er derfor afhængig af hvad den supplerende energi koster. Som ekstra elektricitet, træpiller til stokerfyret, olie til oliefyret, brænde til brændeovnen og lignende.

Og dertil kommer den megen ekstra arbejde der er med drift af VE kilder.

Har man det først og anlæggene er afskrevet, så kan man også komme igennem de næste 10 år billigere end ellers. Derefter kommer der masser af service vedligeholdelse og reperation.

De bedste løsninger er oftest de dyreste. Men absoludt farbar vej.

Desværre er der masser af restriktioner , som holder mange fra muligheden.

Ian

Dagens nyheder fra DR.dk

Alle nyheder

Dagens energi nyt

Sidste nyt fra Nive

NIVESs Energikontor

Fælledvej 6

7790 Thyholm

tlf.: 97 95 66 9

Nive info
Gå til toppen