[pb_row][pb_column span="span12"][pb_text]

See other templatesSee other templates

[/pb_text][/pb_column][/pb_row]

 

For 100 år siden, da transport var afhængig af tungere sejlskibe var isvinter noget, der lukkede ned for al trafik i månedsvis. Viden om is i danske farvande var i høj kurs.

 

Sejlskibskaptajnerne vidste tidligt om der var problemer i anmarch. For isvinteren begyndte altid oppe omkring Læsø og ikke i vore sune og bælter. Så hvorfor nu det ?

Is er altid ferskvand ikke hverken brakvand eller saltvand. Så der hvor der er rent ferskvand der fryser vandet hurtigt til is. Og rent ferskvand får man her omkring fra floderne.

Når havet er stille flyder ferskvandet ovenpå saltvandet. Man skulle tro at det blev blandet. Men det sker tilsyneladende ikke så meget.

Fra Polen og Nordtyskland glider der derfor et tyndt lag ferskvand i overfladen ovenpå den indtrængende saltvand fra Nordsøen . Det hele krydser i vore sunde og bælter. Og er der stille nattefrost, så løber ferskvandet nordpå og op til Læsø. Længere og længere væk fra Østersøen.

Samtidig bliver ferskvandslaget tyndere og tyndere.

Udfor Læsø er vi måske nede på millimeter. Nattefrost får derfor ferskvandet til at fryse til is i overfladen, mens saltvandet dybere nede er flydende.

Lidt vind slår overfladen op og vi får tallernenis. Og derfra vokser isen mod syd og ned gennem bælterne. Is avler mere is i det kolde ferskvand .

Samme natur isdannelse sker i de grønlandske fjorde om efteråret. Den tyndeste lag ferskvand fra elvene fryser først og isen vokser indefter i fjorden.

Så Kattegat er bare en stor fjord.

Vind og bølger pisker overfladen op og tallerkenis bliver til skodser. Og er der nok kan der dannes fast is eller drivis. (Alt is om Grønland er ferskvand).

Er først overfladen er hård og fast, så vokser isen i takt med tilførslen af flodvand eller elvvand.

Store hvide kolde flader køler hurtigt ned. Så balancen mellem isvinter og isfri vinter er hårdfin.

I dag har vi mange skibe derkan klare en del is. Og isbrydere der kan gå gennem metertyk is. Det havde man ikke i de motorløse sejlskibs tider. Så derfor stoppede alt når først isen lagde sig.

Vi har ikke haft isvinter i mange år. Og staten har solgt sine isbrydere.. Men vi vågner nok pludselig op til en negativ klimaforandring, som ingen havde regnet med.

De meget lave solfanger tal for sommer og efterår fortæller at nu er der noget på vej.

Måske en god ide at købe ekstra mange træpiller.

Se også:

https://tidsskrift.dk/geografisktidsskrift/article/view/47577/59606

Ian

Dagens energi nyt

Sidste nyt fra Nive

Nive info
Gå til toppen