See other templatesSee other templates

 

 

En vindmøllevinge udnytter lufthavets bevægelse til at generere en roterende energi, der så igen trækker en generator hvori der induceres vekselstrøm.

 

Når luften i bevægelse møder ,en forhindring går den udenom. På en vinge er der to veje. Enten i en bue henover vingen eller en lige linie under vingen.

Luftmolekylerne får altså en længere vej henover profilet og en kortere vej under profilet. Det skaber et undertryk (vakuum) . Som kan suge vindmøllevingen rundt om en aksel.

På fly siger man der er opdrift på vingen. Og den opdrift kan få en vindmøllevinge til at dreje 7½ gang hurtigere end vinden blæser.

Så en moderne vinge suges altså rundt.

Jo flere vinger des mere sug. Indtil den ene vinge ødelægger den næste vinges vakuum.

Op til 3 vunger går det nogenlunde. men ved 4 eller 5 vinger falder møllens ydelse.

2 vingede møllevinger kører derfor i ny uforstyrret luft hele tiden.

Og kan altså yde mere energi end en 3 vinget ditto.

Den anden mølletype har en plade eller et sejl oppe i vinden. Og sådanne møller trykkes rundt af luftens kræfter. En "modstandsmølle" drejer med 2 gange vindens hastighed. Og kan derfor ikke tappe så meget ud af luftens kræfter.

En kassedrage er ligesom en modstandsmølle en flade der trykkes til vejrs . Og vinden holder den oppe forenden af linen. Modstandsmøller er den ældste for for møller.

Luftens bevægelse eller vinden kan bremses med op mod 59 procent , så går den udenom.

Så der er grænser for en mulig aftapning af luftens bevægelsesenergi.

Bedst er vakuummøllerne.

Også alt muligt i omgivelserne ændrer på vinden. F.eks. høje bygninger, skove , skorstene,tårne, lysmaster o.s.v.

Ian

Dagens nyheder fra DR.dk

Alle nyheder

Dagens energi nyt

Sidste nyt fra Nive

NIVESs Energikontor

Fælledvej 6

7790 Thyholm

tlf.: 97 95 66 9

Nive info
Gå til toppen