See other templatesSee other templates

 

 

Nedbrydning af affaldsmængder til methan kræver tilstedeværelse af kulstof .Som derfor skal indgå i methanbakteriernes kostplan.

 

Biogas er ikke ren energi . Dele kan godt være grøn energi , men omdannelse af afald er i princippet en kemikaliefabrik. Slutproduktet methan er fint nok . Specielt hvis det produceres udfra dyregødning , plantemateriale og træaffald.

Men affaldsspanden i køkkenet består af meget andet end "grønne skræller".

De første biogasanlæg i Danmark producerede methan udfra ko og svinegødning. Men snart viste det sig, at det ikke gav en optimal gasproduktion. Først da man begyndte at fodre methanbakterierne med affaldsfedt , blegesand og lignende steg gasproduktionen.

Så pasning af et biogasanlæg er i virkeligheden ligeså kompliceret som pasning af alle mulige andre dyr i landbruget. Man får et udbytte ud i forhold til det man kommer i.

Biogasanlæg var i 1970erne mest udbredt i Indien , hvor selv meget store anlæg var i funktion.

Men de kendte intet til opvarmningsmetoder og isolation. Noget der ville være nødvendigt i vores anderledes kolde klima. Så udfra indisk ekspertice udvikledes nutidens europæiske tankanlæg.

Vi fandt også ud af , at biogassen kom meget uregelmæssetig . Alt efter hvem der passede anlægget og hvad man puttede ind i det. Efter en weekend med "dårlig" pasning , så faldt gasproduktionen til det laveste. Ligesom gassen væltede op hvis man tilsatte affaldsolier og affalds fedt.

Og snart blev der efterspørgsel efter fedt og oliestoffer.

Dengang noget der endte på lossepladsen. Idag noget man betaler mange penge for at få.

Og fedt fra fedtbrønne i industrien, fedt fra slagterier, fedt fra kasserede produktioner i industriern,fedt fra gamle harske mængder og lignende, finder nu vej ned i biogassens reaktortanke.

Og fra en halv kubikmeter methan per dag producerer man nu 6 til 8 kubikmeter methan per dag på de nu fuldautomatiske anlæg.

Og det betyder meget for økonomien, når man brænder methanen af i motorer, som producerer elektricitet med en høj afregningspris. Så anlæggene tilføres "foder" fra alle mulige kilder , så man kan opretholde en høj driftscyklus.

Biogasanlæg i dag der afgasser gylle, komøj ,svinemøj og en masse husholdningsaffald er blevet en indtægtskilde , der på sigt nok ikke kan udvikles længere end der er affaldsfedtstoffer og olier til rådighed. Kulbrintekæderne , der splittes ad i reaktor-suppens iltfattige miljø bliver til CH4 eller methan , som brænder fint i ombyggede dieselmotorer , der så trækker en generator.

Der er masser af gødning og husholdningsaffald til rådighed, men ikke ret meget fedt og olie.

Ian

Dagens nyheder fra DR.dk

Alle nyheder

Dagens energi nyt

Sidste nyt fra Nive

NIVESs Energikontor

Fælledvej 6

7790 Thyholm

tlf.: 97 95 66 9

Nive info
Gå til toppen