[pb_row][pb_column span="span12"][pb_text]

See other templatesSee other templates

[/pb_text][/pb_column][/pb_row]

 

Vindmøllerne udvikler sig fortsat opad i højden og opad i kilowatt.

 Fra små 2 kW vindmøller i baghaven i 1970erne står vi i dag med 9.000.000 kW 40 år efter. og fra 1½ meter vinger står vi med nær 90 meter lange vinger. Udviklingen er gået slag i slag.

Spørgsmålet er hele tiden; Hvor stort kan det blive ?

Enhver opfindelse har sit maximum indtil der sker en elle anden nyudvikling.. Det være sig brug af nye materialer eller helt nye kombinationer.

Som det er nu har man blot gjort møllen fra baghaven større og størr. Derfor er der en grænse for hvor stort det hele kan blive. Vi ved bare ikke hvor grænsen ligger.

Da vindmølletårnene for få år siden nåede 90 meter stod udviklingen stille. Men idag kan serieproducerede vindmøller købes med 120 meter tårne. Og der er allerede opsat tårne på 140 meter. Når så vingerne i samme periode er nået ud på 80 meter, så bliver totalhøjven over 200 meter. Og så finden 90 meter vingen allerede.

Alene vægten af de enkelte komponenter overstiger fantasien i tons. Så behovet for at pille vægt af konstruktionen ligger latent. Ligesom man i tide og utide pillede vægt af flyvemaskiner .

Trævingen blev afløst af glasfiber/polyester vingen, der igen blev afløst af kulfiber/epoxy vingen.

Kun tårnet bliver fortsat opbygget af mere og mere stål. Så alene tårn roden er over 10 centimeter i godstykkelse. Men det er ovså nødvendigt , hvis det skal kunne holde til vindens tryk 140 meter oppe.

Dertil kommer nacellen (vindmølletoppen) , hvis vægt alene er en udfordring. For med en fortsat større rotor må hovedakslen jo også vokse i diameter og vægt. For ikke at tale om gearet, der trækker generatoren. Sidstnævnte er nu udskiftet med en mangepolet højfreqvens generator, der omsætter en fortsat langsommere rotation til elektricitet i en gearløs opbygning.

For fra de små møller i 1980erne der roterede med 80 omdrejninger i minuttet, så kører det nye kun rundt med 6 omdrejninger i minuttet. Og det udviklede helt nye transmissioner.

Kun få meget store vindmøllefirmaer kan følge med udviklingen allerforrest. Her er Siemens og Vestas på forkant med udviklingen. Og afprøver Gigamøllerne i Østerild i Nordthy.

Kineserne leverer de mangepolede generatorer , der har magneter af sjældne jordarter. Så hele produktionen af de store møller er blevet et verdensmarked af diverse komponenter.

Det enkelte land har sjældent mulighed for at trække på det hele hjemme.

Grøn energi i form af vind er blevet afhængig af de største producenter og det tungeste grej.

Eneste større lysounkt er , at de design , som danske maskinfabrikker lagde ud med er blevet international norm . Så stumperne passer mange gange på kryds og tværs af de enkelte fabrikater.

Ian

Dagens energi nyt

Sidste nyt fra Nive

Nive info
Gå til toppen