See other templatesSee other templates

 

Det danske vindmølleeventyr begyndte under energikrisen i 1973 , hvor mange for små penge byggede deres eget anlæg. Siden kom større og større aktører ind i billedet. Og nu er de små pressset ud.

 En succes har ofte en forside og en bagside. For den almindelige dansker er bagsiden efterhånden sort som beg. For der tænkes ikke mere i udvikling , kun i penge.

Ideen med at bruge vinden som energikilde er meget gammel. Og op til efter II Verdenskrig var udviklingen i god gænge. Men billig petrolium og dieselolie gjorde vindkraft uinteressant.

I Danmark fortsatte SEAS dog udviklingen , selvom resten af landet udfasede. Og det blev til Gedser Møllen, som gav inspiration til alt efter 1973.

I 1970erne byggede man først møller i 2 kW klassenh. Siden 10 kW og omkring 1980 var man nået til 22 kW med 5 meter vinger og 10 meter i diameter rotor.

I 1982 kom 55 kW møllen fra 20 forskellige små maskinfabrikker. Og sådan gik det slag i slag.

Videnskabeligt kaldes det "buttom up". Med et stort folkeligt engagement.

Tvind Møllen fra 1978 sprang udviklingen over og gik til 2000 kW med 27 meter lange vinger. Og var den store inspirationskilde efter Gedsser Møllen.

Man pressede dog aldrig møllen op over 900 kW, men det var også meget fint.

De folkelige møller skabte begrebet vindmøllelaug, hvor op til flere hundrede ejere kunne erstatte deres elforbrug med vindkraft. det meste skete i konflikt med myndigheder, elværker og Universiteter. Men gradvis vendte udviklingen, da man opdagede , at der var penge i skidtet.

Møllerne voksede op over 200 kW (Gedser Mølle størrelse) og møllelaugene blev alt for store.

Snart trådte banker, fonde,forsikringsselskaber, lokale elværker ind som aktører. Og møllelaugene blev politisk ramt på afregningsprisen.

DONG blev den store aktør og man flyttede anlæggene ud på havet.

Samtidig døde den store underskov af maskinfabrikker på grund af den førte energipolitik.

I dag står vi så tilbage med store investorer , der i samarbejde med elværkerne skummer fløden. Den almindelige konkurrence er sat delvis ud af spillet.

De gamle møller får kun 15 øre per kWh mens DONG får op til 105 øre per kWh for vindmøllestrømmen. Ret urimeligt.

Samtidig gør man det svært , meget svært at opstille nye mindre anlæg.

Storindustrienog DONG har snuppet gevinsten. Og folket er ofret.

Nu kan man kun opstille legetøjsmøller i baghaven uden det helt store bureaukrati.

Ian

Dagens energi nyt

  • Analyse: Her er proportionerne, som debatten om mikroplast mangler
    Danske miljøpolitikere sprang i sidste uge op af stolene, da et forskerhold fandt 18 mikroplastpartikler per liter dansk vandværksvand. Men hvad ved vi om, hvor stort et problem det er for vores sundhed i forhold til anden forurening? Ingeniøren har samlet et par svar.

Sidste nyt fra Nive

Nive info
Gå til toppen