See other templatesSee other templates

 

 

I virkeligheden kan man godt forøge driftresultatet fra sin mølle . Specielt hvis den ikke nødvendigvis er designet til stå hvor den står.

 Det blæser forskelligt fra egn til egn.Nogensteder blæser det meget andre steder er der svagere men dog konstant vind. Møllens vinger stilles da i en vinkel hvor den lokale gennemsnitsvind passer bedst. Så får man flest driftstimer.

Man kunne også stille vingerne så de ydede mest ved f.eks. 13 meter per sekund, men den type vind har man kun få timer af om året. Normalt står møllerne til 6 til 10 meter i sekundet alt efter vingetype og konstruktion.

Brede vinger er af sejtrækker typen , der yder godt indenfor den indstillede vindhastighed, mens slanke lange vinger ikke yder så meget , men så til gengæld ofte har et større afsejlet areal oppe i vinden.

Ved samme vind og ens vinger yder en 2 bladet mere end en 3 bladet mølle. Ligesom en 4 bladet tilsvarende yder endnu mindre . Selvom man skulle tro det modsatte.

Men vinger af vakuumtypen (hurtigløbere) ødelægger næste vinges vakuum . Så jo flere vinger des dårligere trækkraft.

Med modstandsmøller som gamle hollandske korn og vandpumpemøller er det modsat. Her vil flere vinger give et bedre resultat.

Nu kører vakuumvinger 8 til 9 gange vindens hastighed, mens modstandsmøller kun drejer 2½ gange vindens hastighed.

Så passer vingevinklen til de herskende vinde, så vil ydelsen være størst på en almindelig mølle.

Næste trin er energi optaget.

Producerer man elektricitet så skal generatoren passe til hvad vingerne kan yde. Er generatoren for lille , så må man slukke i blæsevejr. Og er den for stor så kører den færre timer . Eftersom generatoren yder en større modstand.

Den lille generator yder mindre modstand og kan derfor køre mange timer i dårlig vind.

Så møller i 1980erne var ofte udstyret med 2 generatorer. En lille og en stor , der blev koblet ind når vindhastigheden var til det. Opbygget med flere kileremme, der trak dem begge , men som elektronisk udvalgte størrelsen.

Derudover skal vinkelhastigheden (den fart magnetfeltet roterer) passe til udvekslingen mellem hovedaksel og gear. Kører den for langsomt så induceres der lidt. Er den koblet på lysnettet så skal det passe med lidt over generatorens synkrone omdrejning.

En 4 polet asynkronmoter roterer med 1460 omdrejninger i minuttet. Brugt som generator skal den helst trækkes rundt med 1520 omdrejninger i minuttet. Det synkrone omdrejningstal er 1500 o/m.

Og er gearingen forkert kan der være problemer.

Så justering og valg af de rigtige komponenter ( vinger, gear og generator) kan betyde en del for møllens ydelse på netop den lokalitet.

Store møller kan dreje vingerne , men det kan de mindre fastvingede møller ikke. Så høj ydelse er noget der ved små møller skal planlægges fra starten.

Retter man fejlene kan den samme mølle nogengange godt yde mere.

Ian

Dagens nyheder fra DR.dk

Alle nyheder

Dagens energi nyt

  • Tesla færdiggør australsk megabatteri før tid
    Elnettet i provinsen South Australia får lidt luft, når Tesla op mod 1. december begynder test af et 100 MW batteri. Batterier kommer til at koste 311 mio. kroner, men hvis Tesla havde overskredet fristen 1. december, havde det været gratis.

Sidste nyt fra Nive

NIVESs Energikontor

Fælledvej 6

7790 Thyholm

tlf.: 97 95 66 9

Nive info
Gå til toppen