See other templatesSee other templates

 

 

Store mængder affald er velegnet til at producere biogas af , men skal de være effektive så er blandingsforhold og tilsætninger et alfa og omega.

 

Biogasprojekterne tog sit første store spring i 1970erne , da Ram Buk Sing og Virender Bassin begge fra indien hjalp en række landmænd til driftsikre løsninger. Man sprang simpelthen en række børnesygdomme over. For der var masser af problemer.

Sidenhen blev det de store tankløsninger som prægede billedet. Hvor primært ko-gylle og svine møg blev forgasset under særlige anaerobe forhold. Sidenhen kom der husholdningsaffald og en masse tilsætningsstoffer til. Så man kan godt sige at biogasanlæg er landbrugets svar på kemisk nedbrydning.

Svovlbrinte, methan, vanddamp kan hentes fra reaktortanken , hvori en atmosfære som en svovlsur sump udskiller brandbare gasser.

Efter turen gennem tanken får man gødning , der ikke lugter. Gødning der umiddelbart kan spredes og nedfældes som "mælk" med en gyllespreder.

Gassen , der indeholder kultveilet, kulilte, svovlbrinte ,vanddamp og methan skal renses. Idet svovlbrinten ætser alt jern ligesom svovlsyre. Og kultveilten ikke er til nogen nytte.

Så gassen skal gennemgå en filtrering.

Hvis man vil have ekstra meget gas, så tilsættes brugt fritureolie og slagterifedt. Problemet er nu at de eksisterende anlæg forlængst har sat sig på disse gode affaldsstoffer. Så fra at være et spildprodukt i 1979 er det nu noget man betaler penge for at få.

Der er altså ikke affaldsolie og affaldsfedt nok til nye biogasanlæg. Så alle mulige andre løsninger afprøves hele tiden. F.eks. tilsætning af frisk rapsolie eller rapsstrå.

Og her er altså biogassens akilleshæl.

Heldigvis indeholder husholdningsaffald en vis mængde fedtstoffer. Men det er også dem der brænder fint i et forbrændingsanlæg. Så efterspørgslen er stigende.

Når nye millioner investeres i nye biogasanlæg , så er der næppe tænkt på driften. Det er ikke nok med tekniske superanlæg. Det hele skal psaaes lige så omhyggeligt som når man passer en ko-besætning. Der skal fodres regelmæssigt og omhyggeligt for at få den høje produktion.

Og det læres kun på den hårde måde.

Så antallet af biogasanlæg vil eller har nået et antal , hvor der bliver kamp om affaldet.

Ian

Dagens nyheder fra DR.dk

Alle nyheder

Dagens energi nyt

Sidste nyt fra Nive

NIVESs Energikontor

Fælledvej 6

7790 Thyholm

tlf.: 97 95 66 9

Nive info
Gå til toppen